0
Bolig inspiration

Det perfekte strikkehjørne

links

For nylig tog jeg en spontan beslutning om at flytte den lille sofa fra udstuen og ind i alrummet, og det viste sig at være en god beslutning. Den står rigtig godt lige der og vi elsker alle at sidde i den, ikke mindst har katten også kastet sin kærlighed på den. Men i modsætning til katten, så mangler vi andre altså lys.

Vi har flere velfungerende hjørner herhjemme, men en ting, vi sjældent har helt styr på, det er belysningen. Det har jeg i øvrigt på fornemmelsen, at mange af jer kan genkende?! Er det i grunden ikke skørt, at vi i Norden lever med mørke og alligevel ikke rigtig mestrer det der med at bruge belysning ordenligt??

Hele sommerhalvåret betyder det ikke en dyt, at der mangler lys i hjørnerne, men allerede nu hvor efteråret har meldt sin alvorlige ankomst, så er der få steder, hvor jeg kan sidde med strikketøjet, eller manden med noget læsestof.

Men se lige engang… min lille yndlings-loppefunds-sofa i gylden velour har fået en fin lampe, som nu gør pladsen til et yndlingsspot! Lampen, som er en reklamegave, er fra danske Umage*. Det er lidt af et selvsamler-projekt at få den installeret, men det gik nu også fint, takket være deres samleguides på Youtube, godt træk! Nu kan jeg sidde med strikketøjet og nyde det komplette overblik over både stue og køkken, hvilket vel er enhver husmors drøm?!

Hvad synes du om lampen? Du kan vel godt lige se for dig, at man sidder her i timevis dækket af garnnøgler og med en spandfuld kaffe på siden? ♥

………………

Følg også via YoutubeNyhedsbrevFacebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.