0
Strik

Halsedissestrik

Mens der er stille de fleste dage her på bloggen, så foregår der naturligt nok en masse på baglinjen. Jeg arbejder intenst på at lave de sidste tilpasninger på min bog, som jeg forventer kan udgives om en god uges tid (hvis alt det tekniske går, som det skal, kryds fingre). Samtidig arbejder jeg på at få næste års familiekalender færdig til jer og så bliver der strikket en her del – både på nye projekter og gamle kendinge.

I dag vil jeg lige vise en af den gamle frem. Det var tid til at strikke nye halsedisser til tøserne, som sidste år fik et par lækre vinterjakker fra Mini A Ture (reklamegaver), som farvemæssigt ikke matchede skide heldigt med de halsedisser, som pigerne havde. I år kan de stadig passe jakkerne, så det er en god anledning til at ekvipere dem med lækre farver til jakkerne. Trunten her elsker alt gult, så det blev til en ensfarvet karryfarvet halsedisse til hende, som simpelthen er en møg lækker farve til den sarte rosa jakke. Hvad synes du?

Opskriften til halsedissen finder du her

Jeg har strikket halsedissen i et enkelt nøgle Arwetta fra Filcolana, farven er en 136.

Husk at del dine strikkeresultater med mig, hvis du giver dig i kast med mine opskrifter. Det er en af de ting, der virkelig får mit hjerte til at hoppe af begejstring, når jeg ser jeres arbejde. Kram fra Dutte

………………

Følg også via YoutubeNyhedsbrevFacebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.