0
Gør det selv & krea

Fine kreaprojekter med perler og pailetter

At opnå fællesskab med sine børn er lidt af en milepæl, men det er faktisk lykkes os at mødes omkring den samme form for kreativitet blot med forskellige udfald og tilgange. Her kommer en anmeldelse af Pixelator, som er et genialt stykke elektronik, der sender dit barns perleplade-game til nye højder.

Det her skal egentlig handle om et digitalt understøttet stykke legetøj til børn, men nu hvor jeg selv lige har været på workshop, hvor vi har broderet med perler og pailletter, så er det jo simpelthen så oplagt at blande temaerne sammen. Der er nemlig noget super fint ved at børn og voksne faktisk mødes i fælles leg – også selvom det er med afsæt i forskellige hjælpemidler. Jeg nyder at sidde i fri hånd med filt, garn og perler, mens børnene elsker deres perleplader og en mere bunden opgave. På den måde, ved at sidde sammen med hvert vores, kan vi forene en fælles interesse, og med Pixelator kan børnene faktisk lave nogle imponerende projekter, som kan give dem en forståelse for dimensioner – måske nok til at tage projekterne væk fra maskinen og tænke mere frit hen ad vejen?!

Hvad kan Pixelator?

Pixelator er et stykke legetøj, som guider barnet i legen med perler, pailletter og pegs, som er små stave. Via en gratis app, som kan hentes til tablets eller telefoner, kan dit barn fra et kæmpe katalog af skabeloner vælge, hvad der skal kreeres. Når et motiv eller en figur er valgt, dukker motivet op på Pixelator-pladen, som lyser op og viser motivet, som barnet kan placere perlerne efter.

Mine børn er allerede ret skarpe til at arbejde ud fra skabeloner, som de selv googler frem, men der hvor Pixelator især tilfører noget nyt og spændende til deres niveau, det er med 3D-figurerne. Ingen tvivl om, at jeg personligt falder for de glinsende pailletter, men i virkeligheden synes jeg nok, at 3D-figurerne er grund nok til at skrive Pixelator på ønskesedlen, især hvis man har større børn. Det er mega smart, at de bliver guidet til at lave alle elementerne, så de simpelthen kan samles til storslåede komplette figurer, og det giver da også børnene en tydelig tilfredsstillelse, kan jeg fornemme. Med den slags projekter, er det også sjovt som voksen at deltage i processen, hvor vi skiftes til at være farvefinder, stryger og bygger.

Det er ikke alle tingene, der er lige nemme at håndtere, og vi har herhjemme konstateret, at pailetterne er for krævende for os at sidde med, fordi de nemt springer af pladen igen. Ikke desto mindre øver vi fortsat og vi taler meget om, at vi kunne lave snefnug eller hjerter til vores juletræ, så det er bestemt ikke sådan, at vi har dømt dem ude. Det betyder jo egentlig bare, at Pixelator kan udfordre os på flere måder og dermed ikke mister vores interesse lige foreløbig.

Pixelator forhandles hos Panduro og der findes både perler i stil med Hama, men også pegs og pailletter til den. De forskellige slags perler kan købes seperat fra maskinen, så du har hele tiden mulighed for at fylde lageret op med dine favoritter.

Jeg synes oprigtigt talt, at det er en rigtig god gaveide til det kreative barn, som endnu ikke er blevet helt selvstændig i sine udfoldelser

………………

Følg også via YoutubeNyhedsbrevFacebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.