Hvad januar er fuld af…

Jeg er fan af januar. Sådan helt generelt elsker jeg årets første måned, som føles asketisk i slipstrømmen på den overfyldte december måned. Min rolige januar har været udfyldt af mange små glimt, og til trods for sygdom hist og pist, så kan jeg faktisk mest få øjenkontakt med en god og rar grundfølelse. Her er lidt af det, som måske kan smitte af på humøret hos dig også:

  1. Strikketiden bliver udnyttet godt her i januar, hvor jeg har fået færdiggjort flere projekter og nu er i fuld gang med den voksne udgave af Muslinge Sweater. Jeg glæder mig helt vildt til selv at kunne tage den i brug – synes den mangler i min garderobe
  2. Skatkammeret – i form af 2 fine skåle fyldt med smykker, minder og hårdimseri
  3. Sygdom – vi har været lidt ramt på skift, hvilket er ret usædvanligt herhjemme. Det er sjældent vi er syge, men det betyder også, at vi kan gå i pleje-modus uden så dårlig samvittighed trods alt
  4. Picasso – vi har været et smut forbi Arken med svigerforældrende, hvilket var en rigtig fin oplevelse. Picasso-udstillingen er virkelig flot og som sædvanlig gennemført, når Arken står bag
  5. Lyset – jeg elsker at fjerne julepynten, rydde op og ud og invitere lyset ind i januar. Det er sådan en særlig følelse, som jeg synes følges med januar år efter år
  6. Min “fødsels-ring” – det hedder det helt sikkert ikke, men ringen med den pinkfarvede sten er landet på min finger, fordi min mor ikke bruger den. Hun fik den af min far, da jeg blev født, og jeg har prøvet den på som lille pige et utal af gange. Jeg er selvsagt glad for at have fået den
  7. En morgensmadsaftale med Danica og Camilla er også gået i bogen som en positiv indsprøjtning. Jeg elsker at have dygtige kolleger at mødes med engang imellem.
  8. Lækre farver og lag på lag
  9. Nul sukker (eller næsten). Jeg har renset ud i de dårlige spisevaner og mærker heldigvis alt det gode, som følger med at jeg ikke fodrer min hjerne med sukker
  10. Hyggelig kaffe-sludder med søde Signe, endnu en af de før-omtalte værdsatte kollega-bekendtskaber

Her på falderebet af fredagen og med kig til weekend, vil jeg bare ønske dig en dejlig én. Vi er på vej til Fyn, hvor vi skal hygge med venner og familie, og det har stået på ønskesedlen længe

………………

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

madplan
Follow:
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.