0
Strik

Mine 2 vigtigste strikkeprojekter pt

Fra strikkekrise til effektiv masseproduktion. Jeg ramte en mur henover julen, men med simple metoder fandt jeg tilbage til motivationen og er nu i fuld sving med 2 fine projekter.

Henover julen blev jeg ramt af massiv strikkekrise. Jeg kunne simpelthen ikke samle mig om det, og selvom det ikke er en katastrofe, ej heller ubegrundet, så blev jeg frustreret. Fordi jeg normalt søger til strikkepindene nærmest som en meditativ ting, hvor jeg får afløb for tankerne og gearer ned. Det plejer bare at virke! Efter næsten 2 ugers uforløste strikke-intentioner endte jeg med at strikke 4 karklude, fordi det slet ikke kræver noget af mig. Det var super godt lige på det tidspunkt, hvor kreativiteten havde forladt mig. Jeg havde ideer, men kunne ikke udføre dem.

Jeg blev spurgt af et par stykker på Instagram, hvordan jeg arbejder mig væk fra en kreativ krise, og lige hvad strik angår, så er det noget med at gå i komfortzonen. Karklude eller andre helt simple projekter er en god måde at være igang på, hvor man bare slapper af med håndværket uden egentlig krav til egen kreativitet.

Muslinge Sweater My Size

Jeg er kommet rigtig godt i gang med voksenudgaven af Muslinge Sweater. Jeg kan næsten ikke vente med at tage min egen i brug.

Jeg legede lige med tanken om at kalde den Konkylie Sweater, musling og konkylie er jo lidt som mor og datter, men I stemte nærmest enstemmigt for at den bare skulle hedde Muslinge Sweater My Size, så det lytter jeg til – tak for jeres inputs!

Jeg satser på at være færdig med min udgave engang i næste uge og så begynder gradueringsarbejdet til de andre størrelser. Jeg tænker også, jeg skal have et par teststrikkere igang, så hvis du tænker det skulle være dig, så giv mig lige en hilsen 🙂

Babytæppe med blade

Jeg bliver faster for 3. gang om en måneds tid, så derfor er jeg gået i gang med et babytæppe. Jeg har påbegyndt det flere gange, fordi jeg havde noget meget naturalistisk i tankerne. Det skulle imidlertid vise sig (apropos det med det kreative overskud), at jeg ikke befinder mig mentalt der, hvor jeg skal freestyle for meget, så jeg valgte at læne mig op at mønsteret fra Signes kosmetikpung, som jeg så har videreudviklet, så det passer med bredden af tæppet. Jeg er rigtig godt tilfreds med det og kan mønsteret udenad, så nu kan jeg bare strikke på. Det bliver virkelig fint synes jeg 🙂

Der står selvfølgelig flere projekter i kø herhjemme, men jeg øver mig i at fokusere på 2 ad gangen, fordi mere bliver forstyrrende for mig. Det lykkes åbenlyst ikke altid for mig, men jeg prøver virkelig – hvad har I andre mon på pindene disse dage? ♥

………………

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

1 kommentar

  • Reply
    Jane Maltesen
    29. januar 2020 kl 8:13

    Hej Dorte
    Jeg følger med begejstring din side, og kan se, at du godt kan bruge teststrikkere.
    Jeg strikkede rigtig meget for år tilbage og har nu taget strikkeriet op igen. Strikker lige nu til børnebørnene.
    Jeg kunne godt tænke mig at prøve at strikke i nogle af de fine, letter garner, som du strikker i.
    Glæder mig til at høre fra dig. Kh Jane

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.