0
Bedre hverdag

Frustration og taknemmelighed i én pærevælling

links

Så hvordan står det egentlig til derude? Og hvordan hos os? Jeg håber ikke, det her indlæg bliver for rodet, men jeg havde simpelthen lige lyst til både at sige tak til jer, give et virkelighedsbillede og høre, hvordan I også klarer den derude – giv endelig en tilbagemelding.

Jeg må sgu indrømme, at jeg føler vi bliver trukket godt rundt i manegen i den her krise-som Danmark står i. På den ene side går det ret godt, vi er raske og vi er glade og vi samarbejder godt som familie. På den anden side, så begynder situationen er påvirke os – vores mindset. Måske for bestandig?

Jeg tager mig selv i at nyde hver dag for de gode momenter, der er – heldigvis findes de i flertal. Alligevel er jeg bange – eller i hvert fald ængstelig for, hvordan vores verden og virkelighed ser ud efter alt det her. Økonomisk åbenlyst, men faktisk er jeg også spændt på, hvad det får af betydning for vores generelle mindset. Vi er jo en generation, der har haft det hele – frit valg på alle hylder – men nu, ja nu skal vi pludselig forestille os, at visse varer ikke kan skaffes, visse behandlinger ikke prioriteres i sundhedsvæsenet, at ikke alle bliver samlet op eller kan klare sig økonomisk osv. På den mere ekstravagante skala, så fik jeg sådan en træls opvågning forleden, da vi talte om feriemuligheder. Vi skulle have været med et vennepar på sommerferie i Italien efterfulgt af nogle dage i Disneyland. Den ferie er aflyst, eller i hvert fald den italienske del af den indtil videre. Én ting er jo at man havde glædet sig, noget andet er, om ikke man mest har lyst til at blive i Danmark – tage sig af Danmark – til den tid? tiden må jo vise, hvad det ender med, men den følelse jeg blev ramt af, da det gik op for mig, at verden ikke bare ligger åben længere, som vi jo har været vant til, det er den mest skræmmende frihedsberøvelse, jeg har stiftet bekendtskab med i mit liv. Jeg håber, den åbner sig for os igen!

På den positive side, så giver jeg mest opmærksomhed til det, der fungerer, og de ting, som skal tilpasses bliver tilpasset. Positivt er det eksempelvis, at jeg har fået stablet min online strikkeskole* på benene på rekordtid og har flere end 20 deltagere på nuværende tidspunkt. I er også mange, der støtter min webshop* ved at købe hårpynt, elastikker, strikkeopskrifter og køkkentilbehør, så KÆMPE TAK FOR DET

Det der hjemmeskoling til gengæld. Puha, det spiller altså ikke helt. Både fordi vores piger slet ikke er glade for den brudt rutine, men også fordi det kræver nogle justeringer og afprøvninger at finde frem til den dags-struktur, som rent faktisk fungerer, når mor og far skal arbejde forskudt og børnene skal hjælpes og ses og nydes lidt. Første take gik ikke, så ugeskemaet blev i går lavet om med nye aftaler, nye piktogrammer og nye forventninger. Jeg har endda tastet dagens elementer ind i deres kalender på telefonerne, så de har mulighed for selv at følge med – lidt ligesom når klokken ringer ud og ind i skolen.

Kryds fingre for, at det giver den ro, som vi alle ærligt talt har behov for herhjemme.

Fortæl mig lige, at vi ikke er de eneste, der kæmper lidt med at finde den rette dagsrytme her? ♥

………………

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    Julie
    27. marts 2020 kl 21:30

    Vi kæmper også med at finde en rytme der ikke bare hedder weekend hele ugen lang, om end det så er med to piger på 1 og 4 år. Min udfordring er, at de bare har så forskellige behov, at det føles svært overhovedet at gøre noget rigtigt. Den store kan lege lidt selv, men det betyder jo ikke hun skal overlades til sig selv ❤️
    Jeg er ledig, så jeg er jo så “heldig” at jeg ikke skal arbejde, for det havde jeg slet ikke kunne.. mine bekymringer går især på, og det jo lidt egoistisk, men hvor svært mon det bliver for mig, at få et job efter det her…

    • Reply
      Dorte Bak
      29. marts 2020 kl 13:23

      Altså jeg synes slet ikke at det er en egoistisk bekymring at have – den er da fuldstændig reel. Alt andet lige kommer det vel også hele vores samfund til gode, hvis ledighed ikke bliver for stor, det endda på så mange parametre og ikke bare det økonomiske, så jeg forstår dig til fulde. Lige nu må du prøve at dele dine bekymringer op i kasser, sådan at du kan få det bedste ud af tiden hjemme med dine børn og så måske prøve at udfordre din tankegang i forhold til hvordan du kan gribe jobansøgningerne an efterfølgende.Jeg håber, I klarer jer – ikke mindst humørmæssigt. Alt det bedste sender jeg din retning ❤️ Kh Dorte

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.