Opskrift på sunde havregrynskugler uden smør og sukker

sunde havregrynskugler uden smør

Opskrift på sunde havregrynskugler, som ingen vil mistænke for at være anerledes end dem, du kender fra barndommens julebord. De sunde havregrynskugler laves uden smør og har i stedet ingredienser, som giver gode olier og naturlig sødme.

Du forbinder måske havregrynskugler med juletid, men jeg må tilstå, at havregrynskuglerne har en plads hos os året rundt. Vi elsker dem, og hvis ikke det var for mængden af smør og sukkersødet kakao, så havde mine piger sådan et par stykker med i madpakken hver dag. Dem jeg deler her, er lavet på en sundere måde; altså uden smør og uden sukker. Derfor tillader jeg mig at kalde dem for sunde havregrynskugler, men tag ikke fejl. De er kalorietætte med ingredienser som dadler, havregryn og sesam. Det betyder bare at de mætter på en god måde, så du ikke behøver spise 10 for at være tilfredsstillet.

Til trods for de “alternative ingredienser”, så er de blevet godkendt herhjemme. Det må immer væk være fordi at de smagsmæssigt minder ganske godt om de mere traditionelle med smør. Du kan jo prøve dem selv og lade mig vide, hvordan de bliver accepteret hos jer?

opskrift sunde havregrynskugler
opskrift sunde havregrynskugler
opskrift sunde havregrynskugler
opskrift havregrynskugler uden smør

I opskriften skal der bruges kakao. Jeg bruger altid en raw kakao uden tilsat sukker, da det ikke er sødme jeg har brug for at tilføje, derimod en ægte kakaosmag. En god raw kakao* er intens i smag og derfor drøj i brug.

Sunde havregrynskugler uden smør

Antal: 30 stk

Ingredienser

  • 200 gram juicy dadler
  • 2 spsk lys tahin eller anden nøddesmør
  • 1 spsk appelsinjuice
  • 1/2 dl espresso
  • 1 spsk kakao
  • 1 nip salt
  • 2 1/2 dl havregryn finvalsede

Sådan gør du

  • I en foodprocessor blendes dadler, salt, kaffe, appelsinjuice, tahin og kakao til en smør uden klumper
  • Før smørret over i en skål sammen med havregryn og rør grundigt sammen og stil på køl 15-20 minutter
  • Form kugler på 1,5-2 cm i diameter

Som du kan se på opskriften, så er de virkelig nemme at lave og derfor er der ingen undskyldning for ikke lige at have dem på lager, vel?! Vil du være fri for kaffe, så erstat kaffemængden med vand eller appelsinjuice.

Spørgsmålet er nu om de falder ind under at være sund slik eller en fiberrig snack? Lad mig endelig få lov til at følge med der ude, så del gerne dit resultat, hvis du prøver dem af

………………

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Follow:
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.