Byd Simpel Raglan Tee velkommen i flokken

Simpel Raglan Tee
Simpel Raglan Tee-6
links

Byd min nye strikkeopskrift velkommen til samlingen. Jeg kalder den Simpel Raglan Tee og er mere end tilfreds med dens simple og elegante snit. Her fortæller om sværhedsgraden, og hvilke tilpasninger du kan nemt kan tænke ind i strikkeprocessen.

Og så gik der lige et par uger, siden jeg var her sidst. Man mærker på mange måder, at tiderne er anerledes, og en af dem må så være, at jeg ikke har haft meget ro til at sidde og skrive sammenhængende skriv til jer her på bloggen. I dag er jeg her for at fejre en lille ny. En strikkeopskrift, som jeg er overmådeligt tilfreds med og glæder mig til at se flere af, når først I andre får fingrene i den. Jeg har valgt at kalde den Simpel Raglan Tee. Fordi den er simpel, både i udtryk og strikketeknisk. Således vil den være en opskrift at gå igang med, hvis man skal til at lære det med udtagninger, men bestemt også en rar ukrævende sag for en erfaren strikker, der bare vil slappe af med pindene i hånden.

Simpel Raglan Tee-1

Simpel Raglan Tee kan strikkes i flere garntyper, men denne har jeg valgt at strikke i Alpakka Ull fra Sandnes, som giver det her lidt fluffy-kan-stå-selv-look, uden den bliver stiv eller kradsende. Jeg er glad for udtrykket og glæder mig til at tage den i brug.

Blusen strikkes oppefra, så man starter med halsens ribkant og fortsætter med udtagninger til raglan. Hvis man ikke er vild med den ombukkede ribkant kan den blot strikkes kortere, så den bliver flad. Den jeg har på her har jeg valgt at strikke en størrelse større end min normale størrelse, og på den måde kan du altså nemt lege med udtrykket, ligesom du jo selv bestemmer længden på din krop.

Køb strikkeopskriften her*, hvor du også kan blive klogere på mål, størrelser og strikkefasthed

Jeg har faktisk allerede strikket den op i en anden garn også, bare for at afprøve det. Den aksgule Duo er fra Sandnes og virkelig lækker som et sommeralternativ. Den passer i strikkefastheden på langs, men giver kortere masker, så man kan ikke regne 100% med pasformen. Jeg skal selvfølgelig nok dele et par billeder af den på mig, når jeg har fået den hæftet og opskyllet.

Jeg deler indhold på Instagram om blusen under #simpelraglantee og jeg håber, du vil gøre det samme hen ad vejen

Jeg vender tilbage ret snart, fordi jeg skal vise dig nogle boligglimt herhjemmefra. Vi har været i forandring her under Corona-lockdown, så der er sket flere nye ting, som gør mig glad. Jeg glæder mig til at dele det med dig, men indtil da, så pas på dig derude ♥

………………

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Follow:
Share:

2 Comments

  1. karoline
    22. april 2020 / 14:20

    super fin! hvor mange nøgler bruges der? 🙂

    • Dorte Bak
      Forfatter
      22. april 2020 / 18:20

      Tak det er jeg glad for at høre. Garnforbrug afhænger af størrelse og den info finder du på webshoppen hvor det hele står beskrevet 😃

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.