Yay, nu er Muslinge Sweater voksenudgaven udgivet

Musling My size-1377

Jeg håber, du vil være med til at fejre udgivelsen af strikkeopskriften på Muslinge Sweater My Size? Jeg giver dig en rabatkode som hurra-fejring af udgivelsen og deler lidt praktisk info om den. Rabatkoden finder du længere nede.

Hurra, jeg er simpelthen så glad for endelig at kunne udgive min voksenudgave af Muslinge Sweateren, som jeg jo udgav i børnestørrelser i efteråret. Den blev taget godt imod og I er mange, som har heppet på mig for at få den voksne udgave færdig, så nu glæder jeg mig til (forhåbentlig) at se en masse forskellige udgaver på jeres pinde.

Du finder og køber stikkeopskriften til Muslinge Sweater My Size her

Musling My size-1416

Trøjen er strikket i Merci og 2 tråde Tilia fra Filcolana, hvilket giver gode muligheder for at blande sig til helt unikke og skønne farveblandinger. Den på billedet er strikket i Tilia Silver, Tilia Snow White og Merci Natural White, som giver en fuldstændig skøn perlemors-grå farve. Jeg er vild med at strikke præcis Merci og Tilia, som giver et fluffy og let resultat, som ikke kradser.

Trøjen kan strikkes i str XS op til str XL. Du kan læse mere omkring størrelser, mål og garnforbrug her.

Jeg kickstarter udgivelsen med en rabatkode på 20% på strikkeopskriften, så hvis du bruger koden Musling20 får du rabat på både denne og børneudgaven. Rabatkoden skal benyttes inden onsdag 3. juni 2020 kl. 20.00.

madplan
Follow:
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.