Paprikagryde uden fløde

paprikagryde uden fløde opskrift

Super nem opskrift på paprikagryde uden fløde. Denne opskrift er med cocktailpølser, champignon og bacon, men du kan sagtens tilføje kylling, mørbrad eller noget helt tredje.

Paprikagryde er virkelig en favorit hjemme hos os, og den kan laves på mange måder. Det er i grunden ret svært at tage et flot og appetitvækkende foto af en gryderet som denne, men du må lade det komme an på en prøve, fordi virkeligheden er så utroligt meget bedre end billederne her, ha ha.

Det er helt op til dig om du vil tage stringent udgangspunkt i min opskrift på paprikagryde eller om du vil bruge mørbrad, kylling. Ønsker du at bruge kylling, så brun den hurtigt af på en pande og sæt den så til side til gryden næsten er færdig, hvor du så kan tilføje kyllingen de sidste par minutter. På den måde undgår du at kyllingen bliver tør under en for lang tilberedningstid.

Jeg bruger lidt kokosmælk i stedet for fløde og så bruger jeg skalotteløg, men du kan sagtens bruge helt almindelige løg, hvis du ikke ligger inde med skalotteløg.

Paprikagryde er i øvrigt nem at spæde op med ekstra grøntsager og den smager også fantastisk med kartoffelmos eller andre knolde. Slå dig bare løs og find din foretrukne variant!

Prøv også min opskrift på Svensk Pølseret med et twist

opskrift paprikagryde uden fløde

Opskrift på paprikagryde uden fløde

Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 pakke bacontern
  • 1 pakke cocktailpølser
  • 2-3 stk skalotteløg
  • 1 fed hvidløg, stort
  • 4-5 stk store, brune champignon
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk mel
  • 1/2 tsk stærk paprika
  • 1/2 spsk sød paprika
  • 2 spsk rød pesto på rød peberfrugt eller tomatpuré
  • 1 dåse hakkede, flåede tomater
  • 1 dl kokosmælk
  • 1/2 dåse vand
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg fint og skær champignon i lidt større stykker end løgene
  • I en gryde med tyk bund steges bacon til det er gylden og begynder at få skorpe
  • Skær cocktailpølserne i mindre stykker og tilføj dem til gryden, så de får en let skorpe
  • Tilsæt olie, løg, hvidløg og champignon. Skru ned for varmen, mens du rører regelmæssigt i gryden til løgene er blevet bløde og ikke brankede.
  • Strø mel over og rør med en grydeske for dernæst at tilføje rød pesto og kryderier
  • Efter 1 minuts omrøren tilsættes de flåede tomater, vand og kokosmælk
  • Lad rette simre og smag til med salt og peber før den serveres med ris til.

Jeg smider opskriften her op i kategorien med hverdagsmad, hvor du finder andre gode hverdagsretter, som nemt kan tage en plads på din madplan ♥

madplan

Follow:
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.