Cremede risnudler med edamamebønner og blomkål

links

Opskrift på en super nem og hurtigt lavet ret bestående af cremede risnudler med edamamebønner og blomkål.

I dag skal du have en virkelig nem ret, som i den grad emmer af smag og behag. Den tager 8-10 at lave og kræver kun få ingredienser og så smager den af comfort og varme, men er ikke fed og usund.

Jeg kan i øvrigt lige tippe dig om nogle børnevenlige spisepinde, som er gode at have i huset (også hvis du som voksen værdsætter lidt hjælp med pindene). Spisepindende til børn er Rice og købes enkeltvis i valgfri farver*

Cremede risnudler med edamamebønner og blomkål

Antal: 2 personer

Ingredienser

  • 100 gram risnudler
  • 1 dl edamamebønner
  • 1/4 blomkål
  • 1 terning grøntsagsbouillon
  • 6 dl vand
  • 1,5 spsk sesamolie
  • 2 spsk pinjekerner

Sådan gør du

  • Snit blomkålet i tynde flade stykker.
  • På en varm og tør pande steges blomkål og pinjekerner i 1-2 minutter til det har fået lidt farve. Tilsæt så edamamebønner (eventuelt fra frost).
  • Tilsæt nu sesamolie, vand, boullion og risnudler og vend rundt i nudlerne løbende, mens de bliver møre og væsken reduceres. Efter 4-6 minutter er nudlerne færdige med en smule bid og væsken er reduceret ind til en cremet sauce og retten er færdig.
  • Hæld retten op i 2 tallerkener, som eventuelt kan suppleres med lidt limesaft, finthakket chili eller du kan nyde retten helt simpel, som den er uden ekstra.

Hvis du ikke er fan af færdigkøbte bouillonterninger kan du selvfølgelig erstatte med en hjemmelavet bouillon, men personligt springer jeg altså gerne over gærdet i den laveste ende, når hverdagen skal glide og det skal gå hurtigt.

Tag mig gerne, hvis du prøver kræfter med opskriften her. Jeg bliver jo mega glad over at se mine retter gøre gavn ude hos jer andre. Og husk så også at følge med på Instagram, hvor jeg jo er mest “her og nu-agtig” og poster dagligt

madplan

Follow:
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.