Fordi skønhed ingen alder har

Hvad betyder alder egentlig for den måde vi klæder os på? Ændrer vi syn på komfort eller på vores egen krop? Betyder mærker og størrelser noget? Her giver jeg mit bud på, hvordan jeg selv vælger at gå klædt og tilpasser mig min alder, ikke mindst får du mine styling tips til at gøre en behagelig kjole lidt mere særlig til forskellige anledninger.

Jeg er 42. Jeg tænker ikke ofte over min alder, i hvert fald ikke i den forstand, at det er et tal, som skal sige noget om mig. Når det er sagt, så er jeg jo bevidst om, at jeg ikke længere er decideret ung. Jeg har ændret mig både mentalt og fysisk. Jeg er glad for de ændringer – jeg hviler mere i mig selv nu end nogensinde før, og selvom jeg godt gad have en smuk og stærk krop som da jeg var 25, så værdsætter jeg faktisk min krop og mit ståsted nu. Jeg tager mig kærligt af mig selv.

Kvindekroppen ændrer sig med alderen, det ved vi alle. På mange måder kan vi jo spise og træne os i en anden retning, men faktum er, at det kræver mere og mere af os med alderen, hvis vi vil holde figuren. Noget jeg især har konstateret de seneste 5-8 år, det er også at jeg ikke vil “lide for det”. Jeg gider simpelthen ikke spændes ind i diverse dragter og strammende linninger – i hvert fald ikke i hverdagen. Er der så en fest, så er det jo noget andet, men til hverdag, der vil jeg gerne have det rart og stadig forsøge at se godt ud.

Hos Brandtex imødekommer de kvindekroppens forandringer og mange forskellige former. Det gør de ved at tilbyde tøj, som er behageligt at have på og som på med et klassisk strejf kan gøres til en god basis i din garderobe. Deres styles er lavet i fleksible materialer, så tøjet også passer dig på de dage hvor du er lidt oppustet. Det er altså et stort plus, og den kjole, jeg her viser dig er ingen undtagelse. Se hele Brandtex vinterkollektion, som kjolen her altså er en del af.

Kjolen her er en virkelig behagelig og fin kjole, som kan styles både super klassisk eller mere friskt. Muligheden for at gøre den kontorvenlig med en strik over for så at forvandle den til en mere festlig aften med smykker og høje hæle, det gør den til en favorit, hvis du spørger mig.

Hvis du hopper over på min Instagram, så kan du se mine forskellige måder at style kjolen på og jeg håber faktisk, at du får øjnene op for, hvor lidt der skal til for at peppe en enkelt og behagelig kjole op.

Ting du kan bruge til at style en behagelig kjole til forskellige anledninger

  • Skjorter i forskellige farver eller med særlige kraver og ærmedetaljer. Især tynd silke er godt under en kjole
  • Kraver – enten på en skjorte eller løse kraver, som kan bindes
  • Smykker – leg med forskellige udtryk i øreringe og halskæder. En tynd velourbånd eller satinbånd kan også bindes under kraven på en skjorte og give super flot effekt
  • Strømpebukser i forskellige farver og udtryk
  • Sko, sneakers, støvler og hæle – prøv dig frem

Brandtex er faktisk et af Danmarks ældste tøjbrands, og de henvender sig til kvinder i alle aldre. Når du besøger Brandtex hjemmeside ser du modeller, der er noget ældre end mig (og måske også end dig, som læser med). Husk bare at styling og præsentation betyder meget, så alene ved at se tøjet for dig, som du ville bruge det (også i kombination med de unikke ting, som du allerede har i garderoben), vil du sikkert opdage, at der er styles, som vil være mega gode at inkorporere som det velfungerende, behagelige element. Blandt de mange designs hos Brandtex finder du både forskellige farver og stoftyper, hvilket jo gør det nemt at vælge lige præcis den style, som du ønsker.

På Instagram (her linker jeg til opslaget, når det er online) kan du deltage i lodtrækningen af 3 vindere, der får lov til at vælge mellem den viste kjole her i enten grå eller rød, eller et pyjamassæt eller en ultra blød velour morgenkåbe. Du skal deltage på Instagram, ikke her på bloggen

Hvor meget går du mon op i hvad der står i nakken på dit tøj? Betyder mærket og størrelse noget, eller er du god til at se kærligt på dig selv og værdsætte det endelige udtryk?

madplan

Follow:
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.