68   133
4   139
27   111
15   200
2   100
23   265
6   84
7   138
46   208
11   121

Strik og støt Red Barnet

Så man kan simpelthen strikke (måske endda en julegave) og samtidig støtte Red Barnet, som arbejder dedikeret for at skabe tryghed for børn i hele verden? Jep, jeg har nemlig lavet det fineste samarbejde med Red Barnet, som jeg allerede nu kan tanke jer for at have støttet så flot op omkring.

Meget kan man sige, at strik er godt for, men at du kan strikke og samtidig støtte en god sag, det skal godt nok have sin taletid, synes jeg. I hvert fald må jeg da tilstå, at jeg er opfyldt af glæde og stolthed over at præsentere netop det her samarbejde, som jeg har indgået med Red Barnet.

I en periode frem til årsskiftet har Red Barnet nemlig fået lov til at sælge min strikkeopskrift på Chunky Drømmesweater (gå til strikkeopskriften på Red Barnets webshops her), hvor beløbet altså går til den gode sag. Du bestemmer selv prisen, dog skal du minimum give 9 kr, når du køber opskriften, som du modtager i form af en pdf. Alle beløb bliver en værdifuld andel af den gode sag, men støtter du med bare lidt mere en 9,- kr. kan du konkret byde ind med eksempelvis 50,- kr, som svarer til 1 uges mad til et nødlidende barn, eller 30,- kr, som svarer til et varmt tæppe.

Hvis ikke du strikker eller har lyst til at købe strikkeopskriften, så kan du selvfølgelig støtte Red Barnet alene med et bidrag eller ved køb af nogle af de andre ting fra Red Barnets webshop. Personligt synes jeg at deres mandelgave, som er et mandelgavespil lavet i samarbejde med Louise Dorph er en super god ide.

Det er jo skønt at man kan støtte op om en god sag samtidig med at man holder sig selv beskæftiget med noget rart, som man måske alligevel havde tænkt sig at gøre. Måske det endda kan strikke trøjen som en julegave!

I dette indlæg kan du se farvekoderne til de forskellige striber på den pastelfarvede udgave

Chunky Drømmesweater er i udgangspunktet ensfarvet, men du kan nemt lave striber og personligt udtryk med at lege med forskellige garntyper eller farver. Jeg har både strikket den i Camaroses Snefnug, Drops Air, Filcolana Anina med dobbeltråd og Filcolana Merci med 2 tråde af Filcolana Tilia. Det er super sjovt at lege med udtrykket og eftersom selve opskriften er så begyndervenlig, så kan selv den mest uerfarne strikker få succes med den her strikkeopskrift.

Hvad går donationerne til Red Barnet til?

Red Barnet arbejder for børns rettigheder og tryghed. Det gør de både i Danmark, hvor de engagerer sig i forebyggelse af mobning, etablerer ferielejre for børn, der lever med få midler, såvel som at de hjælper i udlandet, hvor de rykker ud med mad, vand og medicin i katastroferamte områder. De bekæmper seksuelle overgreb på børn, børneægteskaber og hjælper børn på flugt…

Hvis du vil vide mere om de forskellige konkrete tiltag, som Red Barnet er involveret i, så kig forbi deres hjemmeside, hvor du finder langt mere information, end den jeg kan fylde ind i indlægget her (hvorom jeg virkelig brænder for at viderebringe det).

TAK fordi du læste med hertil – jeg ved, at du er nået til bunden af indlægget, fordi du også brænder for at gøre en forskel

Follow:
0
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.