11   242
15   219
2   204
1   87
2   149
7   174
11   309
0   154
0   73
13   256

Den perfekte familiekalender 2021

Jeg illustrerer her hvordan Familiekalender 2021 ser ud og hvordan den kan bruges og tilpasses personligt, så den imødekommer præcis dine behov i hverdagen. Familiekalender 2021 kommer med 7 kolonner, der kan påskrives familiens navne, madplan mv.

Jeg har virkelig glædet mig til at kunne dele det her med dig. Jeg har vovet pelsen i år, hvor jeg har valgt at få den årlige Familiekalender optrykt. Jeg satser altså rimelig meget på, at jeg ikke brænder ikke med en hulens masse kalendere på lageret, he he.

Hvert år designer jeg en Familiekalender, som kan hjælpe os herhjemme og jer andre til at skabe mere struktur og overblik over hverdagen. I år er selvfølgelig ingen undtagelse, men jeg har i år valgt at få kalenderen produceret, sådan at de af jer, som aldrig får printet ud selv, stadig kan købe den og få gavn af alle de gevinster der er ved at holde styr på hverdagen.

Du finder den optrykte Familiekalder 2021

Sådan fungerer dette års Familiekalender 2021

Kalenderen er udstyret med et årligt overblik for både 2021 og 2022, hvor der er skriveplads ud for hver måned. Det er her man kan notere “save the dates” og andre vigtige ting at huske på, som kan være rare at have på et hurtigt overblik frem for at skulle bladre kalenderen igennem for at huske om det nu var i maj eller juni, man skulle til barnedåb.

De månedlige siders opbygning

Hver måned er grafisk opstillet på en A3-side, således du i højre hjørne har måneden i overblik med datoer og dage og hver dag i måneden løber vandret over siden, som så har 7 lodrette kolonner, hvor du kan skrive navn for familiens medlemmer eller andre ting, som du gerne vil bruge kolonnerne til.

Udover vores navne, så kan jeg godt lide at bruge den til madplanen. Jeg bruger den første kolonne, men det bestemmer man jo helt selv. Som du kan se vælger jeg også at bruge en anden farve pen til madplanen, fordi det er den centrale information, som hele familien godt kan lide at holde øje med.

Det er også en god ide at bruge en kolonne til eksempelvis at tracke pligter og vaner, eksempelvis børnenes pligter og lommepenge. Pointen er i hvert fald at du har mulighed for at personliggøre kalenderen, så den passer præcis til behovet i jeres familie.

Bullet Journal-hacks til Familiekalender 2021

Jeg har i flere år haft en Bullet Journal som mit personlige værktøj, men jeg har brugt den på ret forskellige måder. I vores familie er den ophængte familiekalender her den mest effektive måde at skabe fælles overblik på, så derfor bruger jeg ikke min Bullet Journal til dag-til-dag-planlægning længere. Jeg bruger den til gengæld til trackers, arbejds-hjælpesider, positive vaneændringer og bucket lists.

Der er mange fede ting fra Bullet Journal-verdenen, som kan føres med over i brugen af Familiekalender 2021. Du kan tage udgangspunkt i måden at motivere dig selv ved at tracke på de vaner, du ønsker at forbedre eller ændre. Eksempelvis kan du have en lys blå tusch liggende, så du kan sætte en prik på de dage, hvor du har drukket vand nok, eller en prik på de dage, hvor du har fået trænet osv. På den måde kan du ved ugens eller månedens udgang se tydeligt, om du har været god ved dig selv på den måde, som du har sat dit mål efter.

Jeg håber, I tager rigtig godt imod min Familiekalender 2021, som du både kan købe optrykt og digitalt. Del det endelig med venner og bekendte, hvis I ved der sidder hungrende planlægningsmennesker derude, som gerne vil have en flot kalender til deres hjem – så hjælper du både dem og mig jo ♥

Follow:
0
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.