12   147
4   58
24   318
2   139
1   92
3   103
5   175
4   88
14   205
17   144

Luftige og snaskede kanelsnegle

opskrift luftige og snaskede kanelsnegle

Opskrift på de absolut dejligste kanelsnegle, du kan forestille dig. Luftige, snaskede og tunge på samme tid. Der bliver enten 24 almindelige snegle eller 18 store stk ud af opskriften her.

Snaskede, bløde og luftige kanelsnegle, de er virkelig svært at modstå – det kan jeg ikke være alene om at mene?! Derfor skal du selvfølgelig have en opskrift på kanelsnegle, som lykkes hver gang.

Personligt foretrækker jeg dem, når de næsten er klæge og skal brækkes fra hinanden, men hvis du godt kan lide en bageskorpe, så kan du lægge sneglene med lidt afstand fra hinanden på en almindelige bageplade i stedet for at pakke dem ned i en form, som jeg har gjort her.

opskrift luftige og snaskede kanelsnegle
opskrift luftige og snaskede kanelsnegle
opskrift luftige og snaskede kanelsnegle

Jeg bruger skyr i opskriften, men du kan også bruge almindelig jugurt naturel. Pointen er at bruge noget syrligt, som hjælper dejen til at blive frisk og luftig i det endelige resultat. Jeg synes, det giver en god balance med alt det søde snask, at dejen har en let syrlighed, som selvfølgelig ikke tager over.

Hvis du ikke har tid eller lyst til en masse udrulning, men nyder smagen af kanel-snask, så prøv også dette glutenfri morgenbrød med kanel og remonce

opskrift luftige og snaskede kanelsnegle
opskrift luftige og snaskede kanelsnegle
opskrift luftige og snaskede kanelsnegle
opskrift luftige og snaskede kanelsnegle
opskrift luftige og snaskede kanelsnegle

Opskrift på luftige og snaskede kanelsnegle

Antal: 18 store stk

Ingredienser

Dejen

  • 50 gram gær
  • 100 gram smør
  • 1 stk æg M/L, stuetempereret
  • 1 dl mælk stuetempereret
  • 1 dl skyr naturel
  • 2 dl vand
  • 1/2 tsk salt
  • 20 gram rørsukker
  • 600 gram hvedemel

Remonce

  • 200 gram smør stuetempereret
  • 75 gram brun farin
  • 75 gram rørsukker
  • 2 tsk kanel

Glasur

  • 1 dl flormelis
  • 1 spsk vand

Sådan gør du

  • I en stor røreskål smuldres gær i lunken vand med sukker og salt. Lad det opløses helt.
  • Imens slås ægget ud i mælken, som piskes let sammen og rør det sammen med gæropløsningen.
  • Smelt smør og bland det heri sammen med skyr. Obs! Hvis smørret er for varmt skal du vente, så ægget ikke begynder at blive tilberedt i blandingen! Smørret skal være flydende og lillefingervarmt
  • Rør nu blandingen grundigt sammen, så skyr er næsten opløst
  • Bland halvdelen af melet i og rør og gentag. Lad dog ca 50 gram mel bliver til overs til æltningen senere.
  • Når dejen er samlet med en grydeske, dog stadig lidt for våd til at skulle håndtere med hænderne, så stil den til hævning i 40 minutter et lunt sted med et klæde over

Lav remoncen

  • Med et elektrisk piskeris piskes smør med sukker, farin og kanel og stilles til side ind til udrulningen

Efter hævning

  • Når dejen har hævet væltes den ud på et melet køkkenbord. Ælt den grundigt igennem og opbrug det sidste mel. Sørg for at ælte i minimum 5 minutter, så du får aktiveret dejens elasticitet
  • Med en kagerulle og lidt ekstra mel rulles dejen ud til en stor firkanet, ca 8 ml tykt
  • Fordel nu remoncen på hele firkanten og lad intet gå til spilde
  • Rul nu dejen. Start ved din krop og fold hele den langside væk fra dig selv. Fortsæt med at rulle til du slutteligt har en pølse.
  • Skær med en skarp kniv pølsen op i 18 tykke stykker, som lægges tæt i en bradepande foret med bagepapir.
  • Stil dem til en kot hævning mens ovnen opvarmes til 200 grader
  • Bag kanelsneglene på rillen under midten i ca 20 minutter og tag dem ud til afkøling før du blander glasure og fordeler den på alle sneglene

Tip! Får du ikke spist dem alle samme dag, så undlad at brække dem fra hinanden og opbevar dem så i en plastikpose, som hjælper til at bevare fugt og luft

De kan sagtens varmes hurtigt op i en 180 graders varm ovn

Velbekomme og husk endelig at vis mig dit bageresultat ovre på Instagram, hvis du bager de lækre snegle

Follow:
0
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.