4   168
14   219
17   153
22   186
0   98
3   117
30   328
1   151
12   145
10   140

Proteinshake med chokolade og dadel

proteinshake dadel chokolade opskrift
Proteinshake chokolade og dadel
links

Opskrift på en super lækker, sød og mættende proteinshake med chokolade og dadel. Den er lidt af en favorit om eftermiddagen på de dage, hvor jeg ikke har fået den største frokost.

Sådan en proteinshake, som denne her, er en mættende fætter, som ligger på de 360 kcal, så det er helt ærligt ikke hver dag, du lige skal kaste dig over den. Ikke desto mindre er den virkelig ufatteligt velsmagende og den er super rig på protein, som kan være en god ven på en travl dag.

En af de ting, som altid jager mig, det er trangen til noget sødt og samtidig en følelse af altid at være bagud på mit protein-indtag. Når man ikke er synderligt kødglad, så kan det være ret svært at få de proteiner, som anbefales i et dagsindtag. Samtidig ved jeg, at en god mængde protein mætter i længere tid og holder energien mere stabil, så jeg øver mig i at finde mine proteinkilder på forskellige måder.

Jeg har blandt andet sat mig lidt mere ind i hvilke proteinkilder, som findes for en med mine smagsløg og så har jeg simpelthen også købt noget proteinpulver, som jeg supplerer med engang imellem. Proteinpulver er ikke sådan en ting, som jeg er helt vildt oppe at ringe over, men i små mængder og brugt på den rigtige måde, så er jeg faktisk blevet ret glad for supplementet. Til denne opskrift bruger jeg Bodylab Whey 100 Ultimate Chocolate* og Bodylab Almind Butter*, som i øvrigt smager himmelsk som smørrepålæg på en riskiks med lidt bananskiver også. Bare lige en lille tip!

opskrift chokolade proteinshake

Prøv også denne opskrift på sunde mint-hapsere

Opskrift på en sund dadel og choko-shake

Antal: 1 person

Ingredienser

  • 35 gram dadler medjool
  • 20 gram havregryn finvalsede
  • 1 dl vand
  • 1/2 stk banan
  • 10 gram Chokolade proteinpulver jeg bruger den fra Bodylab
  • 20 gram havremælk jeg bruger Ikaffe fra Oatly
  • 15 gram mandelsmør jeg bruger den fra Bodylab

Sådan gør du

  • I en blender opblødes dalder og havregryn i vand i 5-10 minutter
  • Tilsæt nu de øvrige ingredienser og blend grundigt. Skrab gerne siderne på blenderskålen ned en enkelt gang og blend igen
  • Hæld din dadel choko-shake på et glas med 1-2 isterninger og nyd den

Hvordan med dig og de der proteiner – har du mon også svært ved at få dem nok ind i dine måltider?

Uanset om du laver denne shake for at få ekstra protein eller blot for at nyde en sød og lækker snack, så håber jeg i hvert fald, at du bliver glad for den

Follow:
0
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.