0   81
4   111
16   195
3   97
3   153
12   136
9   221
8   130
6   204
13   112

Grillet blomkål med parmesan, citron og tahindressing

grillet blomkål parmesan tahindressing
grillede blomkål tahindressing
links

Opskrift på lækker grillet blomkål, som med sine brankede overflader parres med en sød og cremet tahindressing, revet parmesan og citronskal. Spis det som en let frokost eller som dejligt tilbehør til din aftensmad.

Elsker du blomkål? Måske er du ikke fan…? Om du er på det ene eller det andet hold, så udfordrer jeg dig til at prøve den her simple ret, som simpelthen er fløjet direkte ind på listen over nye hofretter og tilbehørs-favoritter hos begge voksne i husstanden, yeah!

Og nu undrer du dig måske… er det en ret i sig selv eller er det tilbehør? Tjah, det er jo op til dig og herhjemme kan det være begge dele, dog ville manden nok ikke spise sig aftensmadsmæt alene i dem her. Uanset om det skal fungere som en let frokost eller som tilbehør til en anden hovedret, så vil jeg æde min hat på, at du vinder et par nye stjerner på skulderen, når du serverer den.

grillede blomkål parmesan opskrift

Om ingredienserne og stegningen

Blomkål, der bliver grillet hårdt høster simpelthen bare en vildt god smag, og her skal du altså ikke være bange for den mørke kulør, som de får på panden. Den kan virkelig noget smagfuldt i samspillet med parmesan, tahindressing og revet citronskal.

I forhold til tahin, så vil jeg anbefale dig at gå efter en flydende lys tahin. Tahin er lavet på sesam, så det giver altså en lækker og sød sesam-smøragtig smag til dressingen. Jeg selv har fundet en super god én i Rema1000, men du finder også et variereret udvalg af forskellige tahin hos Helsam*.

Jeg anvender Tamari*, som er en glutenfri sojasauce. Du kan sagtens bruge en almindelig soja fremfor tamari, hvis du ikke har det på lager, blot vil jeg anbefale dig at smage på dressingen i forhold til at om bliver mere saltet, end du foretrækker, idet tamari opleves mindre skarp i smagen (synes jeg i hvert fald). Du kan i så fald tilsætte et skvæt ahornsirup for at modvirke det salte.

Grillet blomkål med parmesan og citron

Antal: 2 personer

Ingredienser

  • 350 gram blomkål i buketter
  • 20 gram tahin lys, flydende variant
  • 10 gram tamari eller sojjasauce
  • 20 gram vand
  • 1 stk citron revet skal

Sådan gør du

  • Start med at dele dit blomkål til små buketter i nogenlunde sammen størrelse og tykkelse
  • Varm en pande op og læg buketterne på panden uden olie. Lad dem branke godt af på så mange sider som muligt, og lad dig ikke skræmme af de mørke grillmærker – de giver rigtig god smag i sidste ende
  • I en lille røreskål piskes tahin, tamari/soja og vand sammen til en rimelig tynd dressing
  • Når du er tilfreds med dine blomkåls brankning og mørhed hældes de i en serveringsskål. Hæld straks dressingen over og riv med parmesan og slutteligt citronskal.
  • Servér dem straks

Det bedste ved den her ret, det må simpelthen være, at det ikke tager andet end 10 minutter at lave dem. Dressingen røres mens buketterne branker på panden og det tager jo ingen tid at dele et blomkålshoved eller at rive lidt parmesan, vel? Bon appetit!

Hvis du er klar til at prøve flere snacks med blomkål, så er der ingen vej udenom de barbecue-tilsmagte blomkål a la hotwings her

Follow:
0
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.