4   150
14   218
17   153
22   186
0   98
3   117
30   328
1   151
12   145
10   140

Opskrift på nemme energikugler med æblesmag

opskrift på energikugler med protein
links

En af de helt nemme hacks til hverdagen kommer her til dig i form af en opskrift på energikugler med vanille- og æblesmag. Kugler er lavet med proteinpulver, som dog sagtens kan tages ud af opskriften, hvis du foretrækker dem uden.

Elsker du, ligesom jeg, at have energikugler, dadelkugler eller andre gode hapsere på lager? Det er jo super nemt at lave, især med den her super nemme opskrift, smager genialt og giver et hurtigt energi-boost uden at ødelægge blodsukkeret. Derudover fungerer de ofte super som små snacks i madpakkerne eller til når ungerne kommer trætte ind ad døren.

Mine børn er også glade for kuglerne her, som derfor også får lov at komme med i madpakken ind imellem. Kuglerne er lavet med proteinpulver (jeg bruger Bodylabs Whey Vanilla Milkshake), men du kan sagtens lave dem uden proteinpulver – i så fald tilføjer du blot 1/4 tsk vanillepulver og måske en lille skefuld havregryn ekstra, hvis du synes dejen bliver for våd.

Opskrift på lynhurtige energikugler med æblesmag

Antal: 16 stk

Ingredienser

  • 100 gram havregryn
  • 10 gram vanille proteinpulver Jeg bruger den fra Bodylab (kan udelades)
  • 30 gram tahin, lys jeg bruger en god, lys tahin fra Rema 1000
  • 30 gram dadler
  • 40 gram æblemos

Sådan gør du

  • Fjern stenene fra dine dadler og hæld dem i en foodprocessor med de øvrige ingredienser
  • Blend til en grov grus-konsistens, som nemt kan samles ved at klemme det til en kugle. Hvis du mangler lidt fugt, så tilsæt en minimal smule vand eller ekstra tahin
  • Del portionen om i 16 lige store portioner og tril kugler

Du kan fryse kuglerne ned og blot tage et par stykker op hver morgen til madpakken, men de kan også opbevares 1 uge på køl i en lufttæt beholder. Den størrelse Stasher Bag, der hedder Sandwich-størrelse* passer perfekt til en portion og Stashers kan både tåle frys og køl.

Jeg vil i øvrigt anbefale dig også at prøve de sundere havregrynskugler uden smør og sukker, som er en af bloggens mest søgte opskrifter

Husk at del med mig, hvordan du bruger mine opskrifter eller skriv, hvis du har spørgsmål. Jeg bestræber mig på altid at svare på alle henvendelser ♥

Follow:
0
Share:

2 Comments

  1. Anne
    25. marts 2021 / 15:40

    Det ser lækkert ud, men hvor mange dadler?

    Er der en erstatning for 10 gram vanille proteinpulver Jeg bruger den fra Bodylab
    Jeg vil helst undgå proteinpulver.

    • Dorte Bak
      Forfatter
      28. marts 2021 / 16:13

      Hej Anne – 30 gram dadler (ved ikke lige hvor tallet var blevet af, beklager) og som jeg skriver længere oppe kan proteinpulver udelades og evt erstattes med lidt vanillepulver 🙂 Kh Dorte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.