Udgivet i Skriv en kommentar

Hjemmelavet gavepapir og syg med corona

links

Det er vist tid til en lille “life update” herfra. Udover at vi har været igennem nogle uger med corona i familien, så har jeg også udgivet et par ret julede videoer på Youtube, hvor jeg har lyst til at uddybe de kreative elementer en smule i det her blogindlæg.

Hvis jeg skal være bare sådan bund ærlig omkring tavsheden her på det seneste, så er den helt simple sandhed, at jeg fik corona. Og mine børn fik corona, godt nok ikke i den rækkefølge, men det er vist sagen uvedkommende. Vi blev selvfølgelig ikke lagt ned samtidig, så med et interval på 5-7 dage imellem de påviste tests har vi nu rundet den 3. uge i isolation på den ene eller anden måde.

Jeg er sådan set okay igen, men jeg har været syg, og jeg mærker tydeligt at virus sidder på min lunger fortsat. Nu nærmer jueferien sig heldigvis, så jeg klarer lige de sidste arbejdsopgaver, før jeg går i hi og forhåbentlig kommer mig helt ordentligt.

Og apropos jul, så har jeg lavet lidt nye videoer med fokus på hyggelige og kreative jule-ting. Den første jeg lavede var en video med fokus på selvdekoreret gavepapir. Gaverne er blevet ret fine, synes jeg selv, og de opstod lidt som en nødplan, fordi jeg var isoleret med gaverne i hus og uden indkøbt gavepapir. Sådan er det nogle gange tilfældigheder, der får den kreative åre til at pumpe.

Du kan se videoen med gavepapirspyntning her

Hvis du ikke allerede har dem og gerne vil lege lidt med lignende, så kan du finde Posca-tuscher i flere tykkelser og farver her* De kan i øvrigt også bruges til at tegne på vinduer og andre overflader, som er sjove at dekorere. I så fald vaskes ruden blot ren med sprit efterfølgende – det gør jeg jævnligt i min salon. Den hvide jeg bruger i videoen er en tyk Poscatusch, som du finder her*

Den anden video, som jeg netop har udgivet i dag, er endnu en kreativ DIY, hvor jeg viser dig, hvordan du kan lave en stort, imponerende sliktårn som kan stilles på julebordet eller blot kan gives som værtindegave.

Du kan se hvordan jeg laver sliktårnet i denne video

Hvis du vil prøve kræfter med et sliktårn selv, så kan du købe kegler i papmaché her*

I morgen har jeg en opskrift klar til jer her på bloggen – ikke en julet opskrift, derimod bare en super lækker og hverdagsvenlig ret, som vi er lidt (meget) fjollede med herhjemme for tiden. Husk at kigge forbi igen ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.