0
Søgeresultater for

Madrid

Rejser Spanien

Hipster guide til Madrid

Her er den – den komplette hipster guide til Madrid – for dig, som er mindre interesseret i paladser og tårne og hellere vil se dele af byen, som er kreative, up and coming og instagram-venlige. Jeg tipper desuden om det bedste indenfor morgenmadssteder, kaffebarer, cocktailbarer og restauranter.

Jeg har været i Madrid de seneste 4 dage og det har så været mit 3. besøg her. Det har været sjovt og hårdt – en arbejdsrelateret tur, som har gjort mig godt udmattet – møderne er én ting, men at være i selskab med kollegaer, godt nok et par søde og sjove nogle, tager jo også noget energi. Læg så oveni at man skal ud at gå for at finde hvert måltid og samtidig gerne vil snuse lidt til byen… trods alt. Jeg havde troet, at jeg ville nå at lave mere af mit arbejde ind i mellem, men jeg har været så træt om aftenen, at jeg end ikke har orket at strikke, hvilket ikke siger så lidt!!

Når det er sagt, så har jeg nydt turen, selskabet og de nye oplevelser, jeg har fået på rejse-CV’et, ikke mindst hjulpet lidt på vej af de lokale insider-tips vi fik fra dem, som vi har holdt møder med undervejs. Jeg fik både genoplevet det gode af Madrid og tilføjet nye fornøjelser, så jeg synes da absolut ikke, at I skal snydes for nogle flere tips.

Skal du til Madrid, så husk at læse de andre guides og indlæg om Madrid også.

Læs mere

Lækre hoteller Rejser Spanien

Hotel i Madrid med perfekt beliggenhed

Hotel Madrid chueca beliggenhed

Photo via Hotel Praktik Metropol

Skal du til Madrid, og vil du bo godt til en fornuftig pris, så er dette hotel nok noget for dig med sin perfekte beliggenhed i gåafstand til de bedste områder i byen.

Her mellem jul og nytår delte jeg min guide til Madrid, men jeg fik slet ikke nævnt vores hotel. Det gør jeg til gengæld her, hvor jeg fortæller mere om vores 3-stjernede hotel med den perfekte beliggenhed.

Når vi rejser, bor vi som regel rimelig godt – det er en prioritering for os, når vi er afsted, at rammerne skal være lækre og velfungerende. Det er ikke altid antallet af stjerner, der afgør hvor godt man bor, og hvis man lige tager stilling til, hvordan man vil gribe dagene an på turen, kan man sagtens nedgradere på stjerner, hvis for eksempel man vil ud og finde måltiderne på egen hånd. Læs mere

Rejser Spanien

Guide: De bedste spisesteder og oplevelser i Madrid

Guide Madrid spisesteder oplevelserCopyright

English recap

Leder du efter den perfekte destination til en kærestetur, så vælg Madrid – byen, der ikke skal leve op til noget, som du bare dumper ind i og kan nyde, og som ligger sydligt nok til at have milde vejrudsigter det meste af året. Her er mine favoritter indenfor kaffebarer, morgenmad, bydele og seværdigheder.

Nu hvor det ikke længere skal handle om jul, vil jeg sende lidt kærlighed i retning af Madrid. Måske du og kæresten ligefrem bruger juledagene på at tale om en lille kærestetur i det nye år, måske med børnene også? Jeg vil her dele ud af de spots, som jeg synes er værd at gå efter, hvis man befinder sig i Madrid – en slags personlig guide til den varmblodede by, og jeg kan lige så godt starte med at sige, at her ikke nævnes noget som helst om fodbold. Læs mere

Rejser Spanien

Madrid dag 3

dag-3_9Copyright

English recap

Her er min dagbog fra vores 3. og sidste dag i Madrid, hvor vi forcerede Madrids slum, spiste den bedste morgenmad og de bedste burgere, fik shoppet og var i parken.

På vores 3. morgen besluttede vi at gå i en anden retning. Det kan jo ikke være rigtigt, at man udelukkende smelter ind i Chueca og Malasaña når man har 3 hele dage hernede vel? Jeg havde opsnappet, at der i Lavapiés skulle ligge en lille skøn kaffebar med rigtig god morgenmad på menuen, og da vi alligevel skulle til den store park, som ikke er forfærdelig langt derfra, besluttede vi at vandre ned gennem byen. Det var en noget anden oplevelse og egentlig ikke særlig opløftende. Havde vi ikke en allerede stor kærlighed for de to andre områder, havde oplevelsen måske været en anden, men det var mere fattigt, mindre kreativt og slet ikke hyggeligt. Vi endte med at gå ned ad Calle del Méson de Paredes, som føltes ret ussel og slumagtig med mange hjemløse og ufatteligt mange knap så skønne duftindtryk. Vi var lige ved at opgive, da gaden med vores cafe-mål viste sig og ud af slummen skød det mest magiske lille sted. Rustikke vægge, brød af alskens karakter udstillet, fint lille køkken og trange, men hyggelige siddepladser. Skønt! Efter et kig på menukortet havde jeg ualmindeligt svært ved at beslutte mig, og hurra i øvrigt for wifi og Google translate-app’en, så man lige kan oversætte menukortet! Det blev til en brioche med jugurt og marmelade, som simpelthen var fantastisk – og det var kaffen også, hurra! Læs mere

Rejser Spanien

Madrid dag 2

img_3471Copyright

English recap

Tag med mig rundt i Madrid her på vores anden dag i den skønne by med det dejlige solskin. Dagen blev primært brugt i Chueca og med rigtig meget fokus på spisning, ha ha 

Efter en god nattesøvn vågnede vi kvart over otte, altså vintertid. Vi var ikke ved at dø af sult, så vi besluttede at snuppe en cappuccino to go på en nærliggende Starbucks, og tog så benene med os ind i Malasañas små gader endnu engang. Vi havde jo dagen inden konstateret, at her var masser af små morgenmadssteder, men efter et kritisk runde endte vi altså på Toma Cafe i en lille gade væk fra mylderet. Det var helt perfekt, her var hyggeligt med planter i loftet, hvidmalet murværk og lidt kunst. Stedet var småt, så man sad på små stole, men det var også et vilkår, man i den grad kunne acceptere, eftersom hele stemningen var god. Vi fik en super god grilled cheese toast, lidt varmt surdejsbrød med smeltet smør, dulce de leche og salt og så et bananbrød. Appelsinjuicen var syrlig og friskpresset og alt var godt. Læs mere

Rejser Spanien

Madrid dag 1

Copyright

English recap

Jeg har besluttet at lave en slags dagbog fra Madrid. Jeg vil så gerne gemme denne fine by mens den står frisk i erindring, fordi den har virkelig taget mig med storm.

Vel ankommen kl møg om natten faldt vi i søvn på vores hyggelige hotel, som viser sig at have den perfekte beliggenhed. Vi sov længe i går og gik så på gaden med næsen rettet mod den del af byen, der hedder Malasaña, som skulle vise sig at være det helt rette sted for os. Vi var i første omgang på jagt efter en god morgenmad, som vi fandt på Cafe Federal. Jeg havde læst mig til stedet via en spansk blog om Madrid, som iøvrigt rummer rigtig mange gode tips om byen. Læs mere

Lately

Madrid, hvad skal jeg se?

Copyright
English recap

Vi skal til Madrid i næste måned, og jeg er naturligvis igang med at indsamle tips og info om byen med den gode tapas. Har du nogle gode tips til mig, så hold dig ikke tilbage… please

indlægget indeholder reklame_grønI slutningen af næste måned skal manden og jeg på kærestetur til Madrid, og jeg glæder mig som et lille barn, der skal i Tivoli. Jeg har googlet mig frem til diverse bloganbefalinger og guides, så jeg har allerede en god ide om, hvilke dele af Madrid, som skal pinnes på kortet, men jeg vil selvfølgelig helt vildt gerne høre fra jer, som har været der, hvis I altså ligger inde med nogle dejlige anbefalinger? Læs mere

Bolig Jul Lately

En julerundtur i mit hjem

nyt-trae-1Copyright
English recap

Måske er det min sidste chance for at ønske dig en glædelig jul med dette indlæg, så derfor: Tak for din opmærksomhed, når jeg deler tanker, ord og billeder – det er mig sådan en ære at have så dejligt et publikum, og jeg glæder mig til at dele mange flere historier med dig. For nu, får du lidt billedespam af julen i mit hjem, og så ønskes du den hjerteligste, dejlige jul!

Wau, der står fanme de 23. December på min kalender?! Ja, pardon my french, men det er bare for vildt – simpelthen. Ikke desto mindre betyder det også første fridag ud af flere i træk, og det betyder, at vi alle sammen har fri og ferie und alles. Hvordan ser din dag mon ud? Har du også fået julefri, eller sidder du med næsen i skærmen for at vride de sidste arbejdstimer ud af dit juletrætte hovede? Jeg håber, du er klar, trækker vejret roligt og kan mærken hyggen trænge dig op i en rar krog.

I dag skal vi lige forbi en god ven, som har gang i noget ret spændende, som jeg helt sikkert skal berette mere om her på bloggen i det nye år. Måske jeg får lov at tage jer lidt med i min Story på Instagram … Senere på dagen kommer min bror og 2 nevøer til risengrød og gavebytteri, og inden da påtænker jeg, at vi skal lave lidt forskelligt konfekt til i morgen aften. Jeg har styr på gaverne, bortset fra at jeg har forlagt noget bånd, som gaverne skulle have om sig (!!), men de kan jo sidste instans bare få noget andet bånd på, hvis ikke det dukker op. Dagen bliver fin – det kan jeg bare mærke…

Skal du ikke lige have mine yndlingsglemt fra vores hjem disse dage? Læs mere

Børn Familieliv

Dejlige putterutiner, der sender børn i sovehimlen

born-selvvaerd-sovn-1Copyright

English recap

Har du brug for at tilpasse dit barns putterutiner, eller oplever du dit barn være meget selvkritisk, så kan du måske bruge disse erfaringer og tricks.

indlægget indeholder reklame_grønFaste putterutiner har altid været på vores dagsorden herhjemme, herunder fast sengetid kl. 19.00. Selvfølgelig kan vi gøre en undtagelse, men det ender som regel med overtrætte børn, som bliver kede af det, eller kede af sig selv – de er bare trætte efter dagens strabadser, og de kan faktisk lide at komme i seng. Så langt så godt, fristes man til at sige… men så simpelt er det jo ikke.

Siden pigerne startede i skole har der været endnu mere behov for ro, rutiner og positivitet. Det har været hårdt for os alle at starte i skole; store emotionelle reaktioner, som skulle processeres, og som absolut var helt naturlige, men bare trak mange kræfter fra os alle. Det tog os lidt tid at finde de rette nye rutiner, men da vi knækkede koden, betød det også total ro hos pigerne. Det er således blevet til en række af hjælpeværktøjer, som vi benytter os af hver aften – nogle gange det hele, andre gange det ene eller det andet. I kølvandet oplever vi, at de falder i søvn på en rar måde, sover bedre i løbet af natten og bygger et positivt selvbillede op af dem selv. Læs mere

Børn Jul Lately

Det du skal tænke over, før du laver en pakkekalender

pakkekalender inspirationCopyright

English recap

Er du i tvivl, eller mangler du bare ideer til årets pakkekalender, så snup mine tips til hvordan du kommer i mål med en pakkekalender, der enten er low key, nem at købe eller knap så krævende at gennemføre. 

indlægget indeholder reklame_grøn

Tiden nærmer sig, så inden længe må man gerne sig j..-ordet højt. Jeg venter lidt med at sige det, men I ved vist godt, hvilket jeg mener, og jeg tror også, flere af jer så småt er gået igang med et par tanker og forberedelser. For eksempel fornemmer jeg i hvert fald på min snak med mine kunder, at andre end jeg er i gang med at købe kalendergaver eller i hvert fald at tage stilling til omfanget.

Herhjemme har vi prøvet at lave kalendergaver på flere måder, men vores foretrukne facon er altså en julesok, hvor der nogle gange lægges en overraskelse i. Ingen fastlagte dage og ikke et aftalt antal, derimod lige præcis de ting og dage, hvor vi vurderer, at der er overskud på kontoen – vi har nemlig erfaret, at vores piger ikke nødvendigvis kan rumme daglige gaver, som skal presses ind i en hverdag, hvor de allerede er brugt op, når de kommer hjem fra skole. Samtidig vil jeg gerne give dem nogle ting, de rent faktisk kan bruge og ikke bare en masse l..t. Læs mere