0
Browsing Category

Drinks & Snacks

Drinks & Snacks Opskrifter

Sådan laver du kålchips med din foretrukne smag


Opskrift på sprøde og smagfulde kålchips med let smag af krydderier. Tror du på mig, når jeg siger, de smager fantastisk?

Det er et års tid siden, jeg første gang fik lyst til at prøve kræfter med at lave kålchips, men det er først nu lykkes mig at kaste mig ud i det. Der findes et utal af opskrifter og fremgangsmåder, og jeg blev især tiltrukket af Marias version, som jeg dog har til gode endnu at prøve. Her har jeg gjort det med de ting, jeg selv lige havde i skabet, og de blev super gode – min mor var på besøg i går, og hun kastede sig grådigt over de sprøde kål, som både dur som en snack eller som tilbehør til salaten eller drys på suppen.
 

Sådan laver du kålchips

4 håndfulde grønkål
2 spsk olivenolie
1 tsk soja
1/4 tsk citronpeber
1/4 tsk hvidløgspulver
1/2 tsk løgpulver
1 spsk sesamfrø
Flagesalt

Vask grønkålet og tør det så godt, du overhovedet kan. Lad det ligge og lufttørre til din olieblanding har trukket.

I en lille skål blades olie med hvidløgspulver, løgpulver, citronpeber og soja. Lad det trække mindst en halv time, så smagene spreder sig i olien.

Tænd ovnen ved 160 grader og tag en bageplade ud, som dækkes med bagepapir.

Når den halve time er gået hældes olie og grønkål i en pose, som du snurrer til før den rystes grundigt. Herved sikrer du at grønkålet får olie på alle overflader. Hæld grønkålene ud på bagepapiret og fordel det jævnt i et tyndt lag. Strø lidt salt over og sæt det i ovnen på nederste rille.

Hold øje med ovnen, da bagetiden kan variere alt efter størrelsen og tørheden på dine grønkål.  Efter 5 minutter strøes sesamfrø over grønkålene, som skubbes ind i ovnen igen. De skal i alt have mellem 8-15 minutter  før de tages ud og får lov at køle af på bagepladen. Slut af med et ekstra drys flagesalt og hæld dem i en skål med lidt køkkenrulle i bunden.

TIP! vil du lege med smagen, så prøv med lidt fintrevet parmesan i olieblandingen, en anelse revet citronskal eller en olie med chili. Det er kun din egen fantasi, der sætter grænserne.

Jeg brygger på en sødere og noget mere usund opskrift. En af dem, som børnene elsker, og som gør Valentines Day til noget familiehyggeligt. Sådan skal det nemlig fejres herhjemme i år, men mere om det på et senere tidspunkt, klem Dorte 

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©

Drinks & Snacks Glutenfri opskrifter Opskrifter

Opskrift på store dadelkugler til madpakken

Opskrift på store dadelkugler til madpakkenCopyright
English recap

Skal du have et nemt tip til at gøre madpakken sund og sød? Her er en opskrift på store dadelkugler med havregryn, svesker, kakao og andre gode sager.

Når man har skolebørn, står man i de fleste tilfælde også med madpakker dagligt. Jeg har været overrasket over, hvor meget den slags fylder i hverdagen, ikke mindst hvor meget mad, de skal have med. Jeg vil selvfølgelig gerne have, at pigernes madpakker har en fornuftig variation af sunde ting, men min erfaring er også, at det varierer en smule hvor meget de spiser alt efter hvordan madpakken ser ud, og endnu mere, at der skal noget sødt til for at holde energiniveauet til en lang skoledag. Det søde indspark skal altså være der enten som frugt eller figenstænger, men det fungerer altså også rigtig godt med hjemmelavet kugle med dadler, svesker, kakao og andre gode sager. Læs mere

Drinks & Snacks Opskrifter

Appetizers med serano, chokolade og pære

appetizer-10Copyright

English recap

Skal du servere appetizers for dine gæster, så er disse simpelthen vidunderlige med pære, mørk chokolade, sprød seranoskinke og andre skønne smage.

Vi skal skåle nytåret ind med et par venner, når vi mødes ved middagstid på lørdag, og jeg vil rigtig gerne servere noget, som er lidt anderledes end de sædvanlige (men i øvrigt meget lækre) blinis med stenbidderrogn. Derfor kiggede jeg mig lidt om på Pinterest for at finde inspiration og jeg fandt flere udgaver i stil med disse, dog typisk lavet på æble og kylling, hvor jeg gerne ville nogle andre smagskombinationer. Med et par ideer i tankerne gik jeg på indkøbstur og fiskede pære, ricotta, mynte, serano og meget mere godt i kurven. Det blev til disse små appetizers, som vi har testet i dag – og godkendt! Læs mere

Drinks & Snacks Jul Julens opskrifter Kvindeliv Lately Opskrifter

Opskrift på en varmende julekaffe med alkohol

opskrift kaffe jul krydderier kahluaCopyright
English recap

I får en opskrift på en julet kaffe med alkohol, krydderier og en frisk lille overraskelse, som runder smagen helt perfekt af. En kop, som runder en kold gåtur af hele vinteren, men især her i juletiden.

indlægget indeholder reklame_grønDu kender helt sikkert til følelsen af at varme drikke føles ekstra gode når man kommer lige ude fra kulden – 1. Juledagens lange gåtur i frost og så ellers ind og få en varm kop i hånden, ikke?! Jeg har længe haft lyst til at lege noget ekstraordinært frem – ikke bare en kop cappuccino eller varm kakao, men lige det der ekstra med en vis skarphed og masser af julefølelse, og forleden blev det så til noget, da en veninde og jeg slog hovederne sammen. Det blev til en eminent kop julekaffe med krydret smag og en sødmefuld varme fra Kahlua.

opskrift kaffe jul krydderier kahluaopskrift kaffe jul krydderier kahluaopskrift kaffe jul krydderier kahlua

Opskrift på kaffe med alkohol, appelsin og krydderier

(2 personer) Læs mere

Drinks & Snacks Opskrifter Salater

2 opskrifter på vegansk hapsemad

veganske opskrifterCopyright

English recap

Jeg deler 2 fine opskrifter på hyggemad (eller hapsere, som jeg elsker som kategori!). Opskrifterne er veganske/vegetariske og taget direkte fra en fin bog, jeg vil anbefale jer alle at kigge i.

indlægget indeholder reklame_grøn

Jeg er ikke veganer, men jeg spiser omvendt ikke forfærdelig meget kød. Derfor skeler jeg ofte til det veganske køkken, når jeg savner inspiration til madlavningen, ikke mindst for at få fyldt kosten op med proteiner fra andre kilder end kød. Seneste inspirationskilde, som jeg for tiden bladrer mig langsomt men sikkert gennem, det er kogebogen Velsmagende vegansk og vegetarisk, skrevet af søde og dygtige Maria fra Vanløse Blues. Det er hendes 2. kogebog, og hun farer faktisk bare derudaf med hendes talent for sund madlavning, og jeg nyder virkelig at følge hende på sidelinjen. Jeg har fået lov at dele et par opskrifter fra hendes seneste kogebog, og jeg har valgt 2 opskrifter, som lugter af hyggemad og hapsere – min favoritspise af dem alle! Læs mere

Børn Drinks & Snacks Opskrifter

Mumier til Halloween

mumier-2Copyright

English recap

Til en Halloweenfest skal der ikke kun være slik, så her kommer verdens nemmeste tip, som jeg ikke selv kan tage æren for: Mumier i svøb lavet på den nemmest tænkelige måde.

Jeg lavede faktisk ikke de her til vores fest, derimod forleden dag, fordi jeg synes det var en sjov ide til pigernes madpakke. I morges, da de fik øje på dem (jeg havde ikke vist dem til dem før) så de undrende på dem og sagde: “Mor, de der pølsehorn ser underlige ud, de ligner Zombier?!” Læs mere

Drinks & Snacks Lately

Dagens cremede treat

kaffe-2Copyright
English recap

Dagens lille detalje ♥

indlægget indeholder reklame_grønForleden viste jeg jer min snack-kollektion med blandt andet karamel, og i går skulle jeg liiige prøve at snige en skefuld i min cappuccino. Det var i hvert fald ikke et fejl, så jeg gentog lige her til morgen. Prøv det, hvis du har karamellen på lager – det er altså en lækker lille cremet sag, I promise  Læs mere

Børn Drinks & Snacks Opskrifter

Vampyrshots til Halloweenfesten (børnedrink)

vampyrshotsCopyright

English recap

Mangler du en velsmagende og børnevenlig drink til Halloweenfesten, så prøv med disse nemme vampyrshots, der kun kræver 2 ingredienser.

Til vores Halloweenfest i weekenden havde jeg lavet nogle vampyrshots til alle ungerne. Ideen kom til mig ud af det blå, og jeg købte Grenadinen uden at vide, om den reelt ville bundfælde sig, som jeg så det for mig. Det gjorde den med den rette teknik i brug, pyha! De var et kæmpe hit, og mine piger har drukket 3 her de seneste dage, men nu skal det så også være slut… hverdagen kalder! Læs mere

Drinks & Snacks Lately Opskrifter

Snack galore

snacksCopyright

English recap

Om lækre snacks du både kan købe eller lave selv, om at snacke lidt for meget og om et snackprojekt under opsejling.

Okay, jeg er altså total velkørende på snacks og tilbehør lige for tiden, eller faktisk var det den sidste granolabar, og jeg kom til at spise den efter billederne var taget, men bortset fra det har jeg masser af lækre hapseting på lager disse dage. Jeg elsker hapsemad, og er meget bedre til at spise en håndfuld hist og pist end at sætte tiden af til en egentligt måltid. Det er en dårlig vane, jeg ved det, men jeg påtænker ikke at bruge kræfterne på at lave om på det lige her og nu. Læs mere

Bolig Drinks & Snacks Lately Opskrifter

Smoothies til sund vinterhud og test af støjfri blender

Smoothie til vinterhud og støjfri blender fra BoschCopyright

English recap

I får en lækker opskrift på en smoothie, der fylder dig op med gode olier, som plejer din hud indefra. I præsenteres også for min nye støjfri blender, som får en fast plads i køkkenet fremover.

indlægget indeholder reklame_grøn(Indlægget udgives i samarbejde med Bosch)

Jeg har sat ind overfor min allerede nu meget tørre vinterhud. Jeg render ind i samme problemer hvert år ved denne her tid. Det er selvfølgelig rart og hyggeligt, at radiatorer og brændeovn fyrres igang, men den kunstige varme hjælper ikke ligefrem min hud.

Der findes heldigvis flere måder at sætte ind på, og en af dem er at indtage vegetabilske olier, som findes i fed fisk, avocado, nødder, banan og olier. Det inkluderes i mine måltider, men en nem genvej er selvsagt også smoothies, så i dag vil jeg dele en opskrift med jer på en smoothie, der indeholder en hel masse virkelig gode ting og sager til din tørre hud.

Smoothie til vinterhud og støjfri blender fra Bosch Smoothie til vinterhud og støjfri blender fra Bosch

Læs mere