0
Browsing Category

Hårtips

Hårtips Skønhed

Guide: Sådan får du fin hårpynt til at blive siddende hele dagen

links

Venner, jeg delte forleden en video på Instagram, som blev taget så godt imod, at jeg lige vil dele den med dig her også. Jeg ved nemlig ikke helt, om du er en af dem, som kun følger på bloggen eller primært følger på Instagram?

I videoen, som kun varer 2,5 minut, fortæller og viser jeg præcis hvor nemt, du kan få dine spænder til at blive siddende i håret hele dagen, så du ikke skal bruge tid løbende på at omstyle dit hår. Det gider vi nemlig ikke, vel? Læs mere

Hårtips Skønhed

Derfor arbejder jeg med Oway produkter i min salon

Hvad er fidusen ved økologiske skønhedsprodukter, hvis ikke de virker? Jeg deler min viden om kvalitet, forventninger og virkelighed og fortæller om de produkter, som jeg har valgt at arbejde professionelt med i min salon.

Det der med økologiske produkter, det kan være en lidt sjov størrelse. Min erfaring er nemlig, at der er langt mellem snapsene i forhold til at finde produkter, som er rene og som samtidig kan leve op til forventningerne om et lækkert hår med glans og blødhed.

Læs mere
Hårtips Skønhed

Video: Sådan klipper du et pandehår

links

Her får du mine faglige råd og en video, hvor jeg viser, hvordan du klipper et pandehår selv. Dette er mit bedste forsøg på at lære dig, hvad du skal vide, for at kunne holde dit pandehår ved lige, men det er klart, at du ikke skal forvente et lige så perfekt resultat, som din frisør kan give dig.

Det er klart, at ikke alle vil føle mod eller at de kan gøre det godt nok selv, men jeg ved, I er mange, som allerede klipper jeres børn en lille smule, så videoen er god til dig, hvis du har mod på at prøve kræfter med saksen. Nedenfor linker jeg til nogle billige værktøjer, som du skal bruge, hvis du ikke vil flænse håret, som skal klippes.

Læs mere
Hårtips Skønhed

Alle mine favoritter samlet på et sted

Her tipper jeg om de, efter min mening, bedste produkter til håret. Masser af fokus på grønne ingredienser, fri for unødige dårlige ingredienser og så lige et par andre nyttige ting og sager.

Måske har du opdaget det? Jeg har for nylig lavet en webshop, hvor jeg egentlig blot havde tænkt mig at have mine strikkeopskrifter, familiekalendere med mere. Hvad skete der så for Dorte? Joh altså, eftersom jeg jo har et varelager qua min lille frisørsalon herhjemme, så tænkte jeg; “det er da egentlig tosset, at jeg ikke lige lægger nogle af bestsellerne ind i webshoppen også”.

Læs mere
Børn Hårtips Skønhed

Video: 5 nemme frisurer til børn

God lørdag formiddag! Jeg har smidt en sprit ny video online på Youtube, som mange har efterspurgt. Simpelthen 5 super nemme frisurer, der vil imponere dit barn, og som er overskuelige at give sig i kast med, selv uden de helt store forudsætninger.

(Reklamelinks er markeret med *)

Inden du ser videoen, så minder jeg dig lige om, at det er top dejligt at have udstyret i orden. Børn hader at få redt håret, men med en børste, der gør det nemmere, kan du gøre det til en hurtig ting at få overstået og samtidig bruge den sparede tid på at lave en sjov frisure i stedet. Ren win! Prøv en Wet børste fra HH Simonsen*, og så sørg for at have klemmer *, elastikker * og en spidskam * ved hånden. Jeg lover, at det hele går nemt, når der er styr på de ting.

Se videoen med de 5 guidede frisurer til børn her

I dag finder du mig forresten i butikken hos Bob & Lutetia. Jeg har lovet at passe den og har samtidig fået et crash course i hendes top gode kaffebrygger, så kom endelig forbi for at sige hej, købe vintage eller kaffe, så bliver jeg glad. Rigtig god lørdag derude, klem fra Dorte

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Hårtips Kvindeliv Skønhed

Facts om hårfarvning og graviditet

Er det farligt at farve sit hår, når man er gravid? Jeg prøver at besvare det spørgsmål med den faglige viden og personlige overbevisning, jeg har.

Okay de damer. Et af de spørgsmål jeg rigtig ofte stilles som frisør, er om man kan farve hår, når man er gravid, og jeg har simpelthen besluttet at skrive et par ord om mit syn på det emne. Det er jo et brandfarligt emne, så lad mig understrege, at det i sidste ende er din beslutning, hvor vidt du har det godt med det eller ej. Jeg fortæller her om min viden og giver udtryk for min egen holdning! Læs mere

Hårtips Kvindeliv Skønhed

Sunde sommerlokker

Sommeren er over os og vi skal huske at passe på både hud og hår. Huden tror jeg de fleste har styr på med solcremer og ekstra fugt, men håret, hvad med det? Her giver jeg lidt tips og fakta om, hvordan du passer på dit hår gennem sommeren.

Et typisk sommer-scenarie i salonen er, at jeg i august og september modtager langhårede piger i stolen, som er kede af at skulle klippe flere centimeter af – fordi deres hår simpelthen ikke har klaret sig gennem sommeren uden alvorlige strukturskader. Det er ærgerligt, især fordi man kan gøre flere ting for at forebygge de skader og dermed slippe for at klippe uønskede centimeter af.

Når vi taler om sommer og langt hår, er der 2 ting, som de færreste tænker over: Læs mere

Hårtips Skønhed

Det, du bør vide om gråt hår

Gråt hår føles bare anderledes og kræver derfor solid pleje, og dertil kommer så også behovet for at pigmentere det, så det ikke bliver gustent og gulligt at se på. Her er mine bedste tips til dig med (farvede) grå hår.

Et indlæg om gråt hår? Oh yes, fordi uagtet at vi måske ikke ligefrem går rundt og ser gråhårede ud, så kan de fleste af os nok ikke fraskrive os et enkelt af slagsen (hvis ikke flere). Om du lever med de grå hår som en del af looket eller vælger at skjule dem med lidt farve, ændrer ikke ved den struktur, som de grå hår har, og det irriterer rigtig mange af mine kunder. De grå hår har en mere grov struktur end du måske har været vant til, men har du tænkt på, at det måske er tid til at skifte shampoo eller ændre dine rutiner? Læs mere

Hårtips Skønhed

Guide til at lave bløde krøller

links

Mange har spurgt, så nu har jeg endelig været en tur i salonen med videokameraet for at lave en guide til at lave bløde krøller. Lad mig endelig høre, hvis der er andre guides, I synes, jeg skal lave – måske jeg kan få det flettet ind til jer så…

Jeg ved, at I er rigtig mange, der gerne vil lære at lave store bløde krøller, og i min frisørsalon har jeg også flere og flere, der hopper med på bølgen og investerer i krøllejern og børste. Der er mange, der tror, det er meget tidskrævende og dyrt, men det er faktisk ikke tilfældet, så hvorfor ikke bare aflive den myte straks.

Jeg har lavet en video, hvor jeg deler min viden og erfaring og samtidig viser, hvordan du nemmest arbejder dig igennem håret med krøllejernet. Nederst i indlægget her deler jeg links til hvilket krøllejern, jeg bruger, og du kan altså købe det hjem for bare 249,- kroner lige for tiden. Prisen varierer lidt fra webshop til webshop, men 249 er altså det billigste jeg endnu har fundet det til. Læs mere

Hårtips Skønhed

Gode råd mod irriteret hovedbund og tørt vinterhår

råd irriteret hovedbund tørt vinterhårCopyright

Links

Har du også tørt hår og måske irriteret hovedbund? Synes du, dit hår hurtigere bliver fedtet her om vinteren eller oplever du, at håret er elektrisk det meste af tiden? Det findes der gode råd for, og dem får du her.

Man siger, at håret er dødt og derfor ikke kan påvirkes. Det er en halv sandhed, fordi selvom håret består af keratinlag, betyder det ikke, at håret ikke kan påvirkes. Du kan med den rette pleje og de rette produkter øge sundheden af både hovedbund og længder, hvilket for mange er et stort behov for gennem vintermånederne.

Sådan slipper du for irriteret hovedbund og får sundt hår gennem vinteren

Læs mere