Skal du bygge om, lave nyt badeværelse eller styre et andet større projekt derhjemme, så kan denne metode måske hjælpe dig.
Som mange af jer ved, skal vi til at lave nyt badeværelse herhjemme. Vi har besluttet selv at være tovholdere på projektet, hvilket vi forhåbenligt sparer lidt penge ved (og ikke fortryder!). Eftersom der er meget at holde styr på, har jeg i bedste (pigede) stil startet en projektbog op, hvori jeg prøver at samle trådene, holde overblik, tegne skitser og lave huskesedler. Jeg bruger et bestemt system i bogen og vil arbejde udelukkende ud fra bogen, således jeg altid har al viden og inspiration samme sted. Det er samtidig hyggeligt og nemt at vise til andre interesserede.