0
Browsing Category

Opskrifter

Arkiv opskrifter dessert hverdagsmad salat drinks og kaffe

Hverdagsmad Opskrifter

Mine tricks til nemme kødfri retter

Hvad enten du helt har fravalgt kød eller blot kan lide at spise mere grønt på udvalgte dage, så kan du nok nikke genkendende til, at det kan kræve tid at få meget grønt på bordet. Her er et par input til dig, som gerne vil springe over, hvor gærdet er lavest, men stadig spise smagfulde, grønne retter.

Som led i mit samarbejde med Knorr, er det blevet meget tydeligt for mig, hvor meget det ligger Knorr på sinde, at vi danskere bliver bevidste om dels vores indkøbsvaner, men bestemt også vores smide-ud-vaner. De opfordrer igen og igen til at man tager udgangspunkt i deres bæredygtige retter og supplerer med lokale råvarer og gode køleskabsrester. Knorr ønsker at gøre hverdagen nem uden at gå på kompromis med kvalitet og samvittighed, og det er helt klart en af grundene til, at vi herhjemme ofte tyr til en af de mange Knorr-løsninger. Det sker især, når vi periodisk har travlt, eller hvis jeg selv føler mig uinspireret i mit køkken.

Continue Reading

Hverdagsmad Opskrifter

Gourmet hotdogs med hjemmelavet agurkesalat, syltede rødløg og tabouleh

I skal lige have et par hurtige, nemme og smagfulde opskrifter, som vil pifte dine hotdogs op til helt nye højder a la gourmet-hotdogs. Her er opskrift på en grøn tabouleh samt hjemmelavet agurkesalat og syltede rødløg.

Da vi fejrede pigernes fødselsdag havde vi lavet en hotdogbar til alle gæsterne. Nogle gange må det gerne være lidt simpelt, når man skal have mange gæster, og hotdogs er godt, fordi alle kan lave dem præcis som de kan lide. En uge inden festen havde jeg lavet syltede rødløg og agurkesalat klar, og på selve dagen lavede jeg en grøn tabouleh, som man kunne toppe sin hotdog med. Dertil var der selvfølgelig sat hakkede løg, ristede løg, sennep, ketchup, remoulade og pynte-blomster frem, så det var sådan set bare at gå ombord!

Continue Reading

Hverdagsmad Opskrifter

Tøm køleskabet: Orientalsk risret med røgede blomkål

Kan man sige højt til vennerne, at man jævnligt serverer Knorr-retter for familien? Og hvad er egentlig bæredygtighed i et hverdagskøkken? Her får du et super nemt hverdagshack med en Knorr-ret og en top lækker opskrift på blomkål a la chickenwings med en røget barbecuesmag. Ja, der er faktisk utrolig meget i vente her ♥

Hvis du har læst med hos mig i længere tid, vil du også allerede være bekendt med mine tidligere samarbejder med Knorr. En veninde spurgte mig forleden “bruger du virkelig Knorr derhjemme? Jeg forbinder det bare slet ikke med god mad…”. Det er sjovt, men jeg bliver faktisk oprigtigt ærgerlig, når jeg hører den slags. Jeg har mange gange været med bag Knorrs arbejde for at producere med omtanke, men også i køkkenet, hvor kokke står bag udviklingen af deres mange produkter. Hvorfor hænger det dårlige omdømme ved i sådan en grad mon?

Continue Reading

Glutenfri opskrifter Opskrifter

Den lækreste hummus med sødekartofler

Her får du den nemmeste og virkeligt smagfulde opskrift på hummus med søde kartofler, som giver både god smag, konsistens og farve.

Hummus er seriøst nemt at lave, smager fantastisk, er nærende og fuld af protein og så kan man lave så mange variationer. Her er min foretrukne hummus med søde kartofler, som smager pisse godt på en skive brød med spinatblade og andet grønt på toppen, men også som tilbehør til varme retter, på tortillas, rørt op i perlebyg eller blot som dip.

Opskriften nedenfor giver en stor bøtte, som opbevares på køl.

Continue Reading

Dessert, kage & slik Opskrifter Sund & selvkærlig

Når jeg nu ikke vil fucke det hele op…

Kan man virkelig slippe afsted med at spise “sunde kager” eller er det rent fis i en hornlygte? Her deler jeg opskriften på en sundere Brownie fra kogebogen Fabelagtige Fristelser, og så vender jeg op og ned på følelserne for weekendhygge, kage og snolder.

En af de ting, jeg mere og mere begynder at fatte, det er at en kalorie ikke bare er en kalorie. Der er de ting, man spiser for at tabe sig, og så er der de ting man spiser, for at være i balance. Det lyder som en floskel, især hvis du ikke selv er landet der, hvor du enten kender følelsen eller overhovedet er åben overfor at lave en ændring. Det ved jeg, for jeg var der selv for ikke så lang tid siden.

Continue Reading

Dessert, kage & slik Glutenfri opskrifter Hverdagsmad Opskrifter Sund & selvkærlig

3 sundere påskeæg med snickerssmag, citron og romkuglesmag

links

Det er påsketid, så det betyder i sagens natur også påskeæg og andre søde fristelser. Her er 3 opskrifter på super smagfulde, hjemmelavede påskeæg, som er lavet på sundere ingredienser uden raffineret sukker.

I højere og højere grad søger jeg efter sundere alternativer på nydelser, der ikke skal føles sunde. Det er ikke fordi, jeg ikke gør plads til det helt syndige, tværtimod, men jeg er blevet bekendt med, hvordan min krop og mit humør påvirkes af de store sukker-påvirkede udsving, og jeg ønsker hverken at jeg eller min familie skal kastes op og ned i den rutsjebane, hvis ikke nødvendigt.

Påsken må gerne forsødes, og derfor har jeg lavet disse 3 varianter af sundere påskeæg, som mine børn altså gerne må smage på i hverdagen også. Det er jo ren win! I øvrigt har det vist sig, at flere børn faktisk elsker dem med citronsmag – det overraskede mig en smule, men de er altså også gode.

Find meget mere inspiration til en sund livsstil med sunde opskrifter og motivation

Continue Reading

Hverdagsmad Opskrifter Sund & selvkærlig

Video: Fyldig spidskålsret med asiatisk twist

Du elsker en nem og sund hverdagsret, og det gør jeg også. Derfor deler jeg i dag en af mine nemme, foretrukne hverdagsretter, som er båret af sød og spicy spidskål, mango og squash.

I min serie om at være sund og selvkærlig finder du efterhånden en del forskelligartede indlæg. For mig har emnet bredt sig mere og mere ud over en palette af ting, som er bidragende til at livsstilen holder. Det er både ordentlig planlægning, en vedvarende kærlighedskontrakt med mig selv, så motivationen holder og så er det selvfølgelig glæden ved at spise godt. Jeg håber, at I stadig er med mig, og også føler, der er succes’er I kan læne jer op af?

Continue Reading

Morgenmad Opskrifter Sund & selvkærlig

En gadget-dims, som hjælper dig til en sundere livsstil

links

Det er længe siden, jeg sidst har givet jer en status på, hvordan det egentlig går med at overholde den sunde livsstil, og I er søde nok til at spørge ind til det jævnligt, så her kommer den. Og jeg tipper samtidig om, hvilken enkelt ting, som i den grad er den ven, som holder mig dagligt på sporet…

I virkeligheden føler jeg mere og mere, at der er landet nogle rutiner på min rygrad, som gør, at jeg nogle gange bare kører den gode linje uden at være bevidst om det, og andre gange ryger ubevidst af sporet. Sådan vil det jo nok være, når man prøver at omdanne et livs dårlige vaner. Én ting er sikkert; jeg er sygt glad for, at jeg tog tingene langsomt i den rette rækkefølge, fordi jeg har stadig masser af motivation, den rette motivation vel at mærke, så de seneste 4 ugers bootcamp, de er gået uden en eneste gang at være gået på vægten. Min motivation ligger nemlig mere og mere i at tage gode beslutninger for mit velvære, min mave, mit humør og troen på, hvad der giver min krop mest kærlighed.

Vil du være med fra starten, så bliv klogere på, hvordan du finder din rette motivation til en varig livsstilsændring her

Continue Reading

Madplan Opskrifter

Meal prepping på en lidt anden måde

Det er igen blevet itd til at se nærmere på min meal prep, som denne gang er lidt anderledes, men forhåbentlig alligevel kan give dig lidt brugbar inspiration.

Det er lidt tid siden, jeg sidst har delt min meal prep – det er nok fordi, at jeg ofte gentager mig selv i flere uger. Denne uge er lidt anderledes – dels fordi jeg er væk i dag og i går og derfor ikke har brugt helt så meget tid i køkkenet, som jeg normalt ville gøre, dels fordi jeg faktisk har en del gode ting på lager; enten frosset ned eller på køl.

De ting, jeg har lavet klar til ugen, som kommer, er faktisk ganske få, men det inkluderer en rød bærkompot, som er genial på morgengrød, chia og skyr, men som også er god i madpakken, hvor jeg blander havregryn i den, så den fungerer som en rig snack for pigerne.

Continue Reading

Hverdagsmad Opskrifter Sund & selvkærlig

Video • Pastaret med avocadopesto

God lørdag morgen – jeg håber, I går en fin weekend i møde. Skal der meal preppes mon? Her står den på indrykning i det nye værelse og i morgen drager jeg til Aarhus på en lille tur, så jeg når nok ikke at preppe så meget, men det går nok – jeg har en del gode sager i fryseren stadig og så har jeg altid et par nemme og hurtige retter i ærmet, som jeg må kaste mig over.

Continue Reading