0
Browsing Category

Skønhed

Skønhed og pleje af hud og hår. Tips til frisurer og hudpleje

Hårtips Skønhed

Guide: Sådan får du fin hårpynt til at blive siddende hele dagen

links

Venner, jeg delte forleden en video på Instagram, som blev taget så godt imod, at jeg lige vil dele den med dig her også. Jeg ved nemlig ikke helt, om du er en af dem, som kun følger på bloggen eller primært følger på Instagram?

I videoen, som kun varer 2,5 minut, fortæller og viser jeg præcis hvor nemt, du kan få dine spænder til at blive siddende i håret hele dagen, så du ikke skal bruge tid løbende på at omstyle dit hår. Det gider vi nemlig ikke, vel?

Continue Reading

Hårtips Skønhed

Derfor arbejder jeg med Oway produkter i min salon

Hvad er fidusen ved økologiske skønhedsprodukter, hvis ikke de virker? Jeg deler min viden om kvalitet, forventninger og virkelighed og fortæller om de produkter, som jeg har valgt at arbejde professionelt med i min salon.

Det der med økologiske produkter, det kan være en lidt sjov størrelse. Min erfaring er nemlig, at der er langt mellem snapsene i forhold til at finde produkter, som er rene og som samtidig kan leve op til forventningerne om et lækkert hår med glans og blødhed.

Continue Reading

Hårtips Skønhed

Video: Sådan klipper du et pandehår

links

Her får du mine faglige råd og en video, hvor jeg viser, hvordan du klipper et pandehår selv. Dette er mit bedste forsøg på at lære dig, hvad du skal vide, for at kunne holde dit pandehår ved lige, men det er klart, at du ikke skal forvente et lige så perfekt resultat, som din frisør kan give dig.

Det er klart, at ikke alle vil føle mod eller at de kan gøre det godt nok selv, men jeg ved, I er mange, som allerede klipper jeres børn en lille smule, så videoen er god til dig, hvis du har mod på at prøve kræfter med saksen. Nedenfor linker jeg til nogle billige værktøjer, som du skal bruge, hvis du ikke vil flænse håret, som skal klippes.

Continue Reading

Hårtips Skønhed

Alle mine favoritter samlet på et sted

Her tipper jeg om de, efter min mening, bedste produkter til håret. Masser af fokus på grønne ingredienser, fri for unødige dårlige ingredienser og så lige et par andre nyttige ting og sager.

Måske har du opdaget det? Jeg har for nylig lavet en webshop, hvor jeg egentlig blot havde tænkt mig at have mine strikkeopskrifter, familiekalendere med mere. Hvad skete der så for Dorte? Joh altså, eftersom jeg jo har et varelager qua min lille frisørsalon herhjemme, så tænkte jeg; “det er da egentlig tosset, at jeg ikke lige lægger nogle af bestsellerne ind i webshoppen også”.

Continue Reading

Kvindeliv Skønhed

Makeup tips til os på 35+ år

Hej venner – sidste uge delte jeg mine hudplejerutiner og i dag er jeg glad for at kunne dele et nyt videosamarbejde med Miss Confetti, som er en pisse dygtig makeup artist. Hun har udfordret mig på mine sædvanlige makeuprutiner, og det er der kommet en video ud af, som jeg er rimelig sikker på, I alle sammen vil få noget godt ud af at se. Det er nemlig nemme og brugbare tips både til produktvalg og til anvendelse, når man ikke længere har en spændstig hud som en 22-årig.

Continue Reading

Kvindeliv Skønhed

Min hudplejerutine

Jeg fyldte 40 år i vinters, og jeg kan tydeligt mærke, hvordan min hud er i forandring. Her er en kompplet gennemgang af de produkter, jeg bruger og hvilke hudplejerutiner, jeg benytter mig af for at bevare elasticitet og glød.

Overskriften snyder – jeg kan næppe påråbe mig at have deciderede rutiner, men i perioder gør jeg mig pletfrit umage med både masker, guasha og cremer, mens jeg i andre helt glemmer den slags. Jeg ville nu ønske, jeg bare gjorde de her gode ting hver dag, fordi jeg kan mærke en tydelig forskel, og jeg må sande at min 40 år gamle hud suger til sig med stor sult, når jeg fodrer den godt. For nylig delte jeg en story på Instagram, som fik flere til at reagere med spørgsmål til mine rutiner og endda et par søde kommentarer om min glød – tak! Derfor vil jeg i dette indlæg prøve at redegøre for de forskellige produkter, jeg har på hylden. Det kunne jo være, du kunne lade dig inspirere til at passe mere på din hud også?

Continue Reading

Mode & shopping Skønhed

80’erne har ringet…

Kan du huske de her? Jeg fandt 2 styks i en genbrugsbutik i Odense i sommerferien, men de manglede pinde. Alligevel købte jeg dem, fordi jeg blev helt nostalgisk over gensynet – jeg havde dem i alle mulige farver, da jeg var barn i 80’erne, og jeg havde glemt alt om dem i mellemtiden. Mit hår er alt for stort til at kunne samle det hele op i knolden, men det fungerer super til en miniknold med bare noget af håret, synes du ikke?

Continue Reading

Kvindeliv Skønhed

Sådan føles det at fylde 40

Hvordan har du det med at fylde 40?

Det er spørgsmålet jeg har fået mest det seneste halve år, og det med at runde 40 startede egentlig med at være helt som de seneste par fødselsdage. Jeg havde ikke umiddelbart reflekteret over, at det runde tal skulle ændre så meget, men når man bliver spurgt gentagne gange, så tvinges man jo også til at reflektere over det. Og det var jo ikke som alle de andre fødselsdage, og jeg har måttet sande, at jeg ikke er i samme båd længere, som jeg har været. Stille og uden at opdage det, er jeg hoppet først fra festbåden over på “jeg bliver mor”-båden, og senest videre over på den store cruiseliner. Fordi mit liv er sat, og det er godt. Fordelene ved at være ældre er, at der er styr på de væsentlige elementer som bolig, job og kærlighed. Karrieremæssigt er jeg også landet et sted, hvor jeg har bevist, at jeg kan noget, og det er faktisk ikke præstationerne, så meget som livskvaliteten, jeg er optaget af på det her stadie. Alt er godt, men…

Continue Reading

Bolig DIY Skønhed

Syrener, sådan holder de længere

syrener tip vand holde længe

YES! Syrenerne er sprunget ud og hele mit nabolag ligner én stor visuel orgasme. Her er de tips, du skal kende for at få dine syrener til at stå længst muligt, når du klipper dem af til en vase.

Jeg elsker elsker syrener, og jeg har ingen i min have. Eller jeg har en lille bitte helt nyplantet en, som i år har beriget mig med en enkelt smuk klase. Så jeg jeg har været på aftenrov med grenesaksen i går, hvilket du måske fulgte med i på på Insta Story? Var det ikke bare hjerteskærende med den lille hund bortset fra det? Arhmen altså, jeg er så glad for, at det trods alt endte lykkeligt! Nå, men syrener fandt jeg masser af, og det naturligvis uden at berøve nogens have. Det er heldigvis sådan at der står syrener rundt omkring på Amager, som ikke tilhører private hjem, og dem turde jeg godt klippe mig nogle værdsatte grene fra.

Da jeg stod op i morges duftede der smukt af syrener i hele stueetagen, åhhh hvor jeg dog elsker det.

Continue Reading

Børn Hårtips Skønhed

Video: 5 nemme frisurer til børn

God lørdag formiddag! Jeg har smidt en sprit ny video online på Youtube, som mange har efterspurgt. Simpelthen 5 super nemme frisurer, der vil imponere dit barn, og som er overskuelige at give sig i kast med, selv uden de helt store forudsætninger.

(Reklamelinks er markeret med *)

Inden du ser videoen, så minder jeg dig lige om, at det er top dejligt at have udstyret i orden. Børn hader at få redt håret, men med en børste, der gør det nemmere, kan du gøre det til en hurtig ting at få overstået og samtidig bruge den sparede tid på at lave en sjov frisure i stedet. Ren win! Prøv en Wet børste fra HH Simonsen*, og så sørg for at have klemmer *, elastikker * og en spidskam * ved hånden. Jeg lover, at det hele går nemt, når der er styr på de ting.

Se videoen med de 5 guidede frisurer til børn her

I dag finder du mig forresten i butikken hos Bob & Lutetia. Jeg har lovet at passe den og har samtidig fået et crash course i hendes top gode kaffebrygger, så kom endelig forbi for at sige hej, købe vintage eller kaffe, så bliver jeg glad. Rigtig god lørdag derude, klem fra Dorte

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram