Udgivet i Skriv en kommentar

Protein pandekager med vanille og citron

links

Super nem opskrift på sundere protein pandekager med vanille og citron. Kan sagtens nydes med lidt skyr og bær på toppen – eller bare hapses løbende, som de ryger fra panden.

Jeg prøver generelt at starte dagen med et højt protein-indhold, fordi det holder mig mæt i længere tid og ifølge diverse sundheds-eksperter også gør noget godt for forbrændingen. Ydermere kan jeg mærke at jeg får en “let” start på dagen og ikke føler mig træt og tung, hvilket jo er lidt af en motivation.

Den portion, som angives i opskriften herunder svarer til 365 kcal, hvoraf der er 22 gram protein. Det er uden tilbehør som skyr, bær eller sirup.

Læs mere Protein pandekager med vanille og citron
Udgivet i Skriv en kommentar

Fordi skønhed ingen alder har

Hvad betyder alder egentlig for den måde vi klæder os på? Ændrer vi syn på komfort eller på vores egen krop? Betyder mærker og størrelser noget? Her giver jeg mit bud på, hvordan jeg selv vælger at gå klædt og tilpasser mig min alder, ikke mindst får du mine styling tips til at gøre en behagelig kjole lidt mere særlig til forskellige anledninger.

Jeg er 42. Jeg tænker ikke ofte over min alder, i hvert fald ikke i den forstand, at det er et tal, som skal sige noget om mig. Når det er sagt, så er jeg jo bevidst om, at jeg ikke længere er decideret ung. Jeg har ændret mig både mentalt og fysisk. Jeg er glad for de ændringer – jeg hviler mere i mig selv nu end nogensinde før, og selvom jeg godt gad have en smuk og stærk krop som da jeg var 25, så værdsætter jeg faktisk min krop og mit ståsted nu. Jeg tager mig kærligt af mig selv.

Læs mere Fordi skønhed ingen alder har
Udgivet i 2 kommentarer

Styr udenom fredagsslikskålen med disse alternativer

På denne fine januars-torsdag deler jeg et sundt indspark, som kan hjælpe dig til at styre udenom fredags-slikskålen i morgen. Med ganske lidt forberedelse vil du endda foretrække disse 6 sunde alternativer til slik, tror jeg.

En klassisk januar-situation, som jeg ikke forventer at stå alene med, det må være den med alle de gode hensigter om at drosle ned på den usunde livsstil. For mig personligt er det gået over al forventning, og jeg har ikke siden nytår været dybt nede i slikskålen. Jeg har over tid delt forskellige forslag til alternativer til fredagshyggen, så i dag vil jeg egentlig bare samle dem med links til de forskellige opskrifter. Måske du skal hjælpe dig selv til at styre sikkert udenom fredags-slikskålen med et af disse alternativer?

Læs mere Styr udenom fredagsslikskålen med disse alternativer
Udgivet i 4 kommentarer

Havrestykker med banan og chokolade • Sunde snacks til madpakken

havrestykker med chokolade - sunde snacks til madpakken
links

Hører du til i kategorien af forældre, som gerne vil give børnene nogle sunde snacks med i madpakken, så skal du altså prøve at lave de her super nemme havrestykker med banan og chokolade i. De er nemlig rustikke, fiberrige og med et tilladt sødligt indspark.

Jeg indrømmer det gerne. Jeg er moren fra klassen, som du hader lidt – jeg prøver at lave spændende madpakker, men jeg gør det, fordi jeg selv hader at åbne en kedelig madpakke, og ikke for at få det til at se overskudsagtigt ud. Og bestemt heller ikke fordi jeg vil give jer andre stress.

Læs mere Havrestykker med banan og chokolade • Sunde snacks til madpakken
Udgivet i Skriv en kommentar

Byg-selv poké bowl med ris, grønt og chili-mayo-dressing

Opskrift poké bowl chili mayo dressing

Tøm køleskabet og spis dig mæt i en lækker poké bowl, som endda kan serveres på en appetitlig måde, der er gæster værdige. Her får du et kig ned i min bowl, et tip til lynmarinering af rejer, samt at lave en chili-mayo dressing.

Det der med at minimere madspildet og komme omkring resterne i køleskabet, det kan jo gøres på mange måder. Det behøver i hvert fald ikke blive kedeligt!

Læs mere Byg-selv poké bowl med ris, grønt og chili-mayo-dressing
Udgivet i 2 kommentarer

Spinatpandekager til morgenmad med jugurt og toppings

opskrift sunde spinatpandekager

I dag får du en lækker opskrift på spinatpandekager, som du kan spise til morgenmad med jugurt og lækre toppings – eller bare hapse dem, som de er. Opskriften er i øvrigt glutenfri.

De her spinatpandekager smager sødt, men er i virkeligheden sunde. Det er de imidlertid og så gør de morgenmaden lidt sjovere end den sædvanlige skål havregryn.

Sådan helt lavpraktisk, så kan du sagtens blende dejen sammen inden du går i seng, så du kan stege pandekagerne næste morgen og nyde dem helt friskbagte. I så fald anbefaler jeg at du opbevarer dejen i en lufttæt beholder på køl. De kan også fryses ned og evt bare smides i en brødrister direkte fra fryseren, så det behøver altså ikke være tidskrævende med en sund morgenmad.

Læs mere Spinatpandekager til morgenmad med jugurt og toppings
Udgivet i Skriv en kommentar

Asiatisk peanutsauce som dressing vietnamesiske forårsruller, grøntsagsstave m.v.

I dag deler jeg endnu en simpel opskrift. En asiatisk peanutsauce er genial at have på lager, først og fremmest fordi den smager godt, dernæst fordi den kan bruges som dressing eller tilbehør til stort set alt lige fra grøntsagsstave, bowls, vietnamesiske forårsruller, spicy retter med ris… stop mig her, jeg kunne sagtens fortsætte.

Jeg elsker at have smagsgivere på lager, fordi det gør grøntsags-spisning meget mere fornøjelig. Jeg har mange gange lavet denne thai dressing til mine salater, men hvor den er let og frisk, så er en asiatisk peanutsauce mere fyldig og mættende. De 2 kan sagtens kombineres i samme ret, men går altså også fint hver for sig.

Læs mere Asiatisk peanutsauce som dressing vietnamesiske forårsruller, grøntsagsstave m.v.
Udgivet i Skriv en kommentar

opskrift – sunde Cookies med peanutbutter og havregryn

sunde cookies med mindre sukker opskrift
sunde cookies med mindre sukker opskrift

Du får simpelthen lige en opskrift på nogle sunde og mættende cookies. De smager simpelthen så godt og de kunne sagtens lande i en madkasse hos ungerne. For mig er de bare et knap så lødigt indspark til aftenhyggen.

Hvad mener jeg med “sunde cookies”?

I mange år tyede jeg til opskrifter på “sundt slik”, fordi jeg mente, det ville redde mig fra at gå i slikskålen i løbet af dagen. Det har taget mig mange år at fatte, at jeg havde den helt forkerte tilgang til min kost. Jeg troede, at jeg bare kunne erstatte det usunde med en sundere udgave, som stadig føltes usund, og så kunne jeg bare æde løs. Der hvor jeg nu er landet, der vil jeg i perioder hellere bare give efter for en lødig slikskål, men så er der også perioder, hvor det ikke trækker nær så meget. Hvor jeg gerne ville hygge mig fredag aften, men helst uden jeg kan mærke det på min blodsukker. Jeg har nemlig erfaret, at jeg i den grad er påvirkelig af, hvad jeg spiser, og hvis jeg spiser fornuftigt ugen igennem, så kan du være sikker på, at jeg bliver i dårligt humør og får krise, så snart jeg går all in på sukker i weekenden.

Læs mere opskrift – sunde Cookies med peanutbutter og havregryn
Udgivet i 2 kommentarer

Opskrift • Sunde Sun Lolly ispinde

opskrift sunde sun lolly ispinde
links

Det bedste tip, jeg kan give dig til den kommende sommer, det må være denne super nemme opskrift på sunde ispinde, der virkelig smager godt – smagen minder rigtig meget om Sun Lolly.

Det er faktisk 1 år siden, jeg indgik en pagt med mig selv om at være mere sund og selvkærlig. Det er gået over al forventning, og jeg arbejder stadig med den rette motivation og principperne, som jeg har fundet ud af fungerer for mig. Her et år senere har jeg en fornuftig balance mellem weekendhygge og sunde hverdage, men jeg vælger også i højere grad nogle bedre alternativer til den lødige weekendhygge. Ikke hver gang, bare rolig, jeg er ikke et overmenneske, men jeg kan faktisk godt mærke, at min krop, fordøjelse og mit humør i den grad kalder på sundere løsninger, som ikke får blodsukkeret til at rutsje op og ned.

Læs mere Opskrift • Sunde Sun Lolly ispinde
Udgivet i 10 kommentarer

Når jeg nu ikke vil fucke det hele op…

Kan man virkelig slippe afsted med at spise “sunde kager” eller er det rent fis i en hornlygte? Her deler jeg opskriften på en sundere Brownie fra kogebogen Fabelagtige Fristelser, og så vender jeg op og ned på følelserne for weekendhygge, kage og snolder.

En af de ting, jeg mere og mere begynder at fatte, det er at en kalorie ikke bare er en kalorie. Der er de ting, man spiser for at tabe sig, og så er der de ting man spiser, for at være i balance. Det lyder som en floskel, især hvis du ikke selv er landet der, hvor du enten kender følelsen eller overhovedet er åben overfor at lave en ændring. Det ved jeg, for jeg var der selv for ikke så lang tid siden.

Læs mere Når jeg nu ikke vil fucke det hele op…