Jeg føler, at vi kun lige er vendt tilbage fra sommerferie, og nu er vi så afsted igen. Det er ren luksus og vi værdsætter det i den grad, ikke mindst fordi vi er afsted med hele svigerfamilien. Det er altså bare noget andet med langsomt samvær frem for hektiske fødselsdage, så det skal nok gøre os rigtig godt.
Jeg er blevet færdig med Pilletrøjen My Size i ren mohair, og det bliver en vinter-yndling, tror jeg. Her får du lige en heads up til informationen om strikkefasthed og garnforbrug, så du også kan strikke den i denne luftige og smukke udgave.
Jeg vil lige starte med at takke jer for alle de søde og kærlige beskeder og kommentarer til min nye hobby. Jeg er faktisk helt rørt over, hvor mange refleksioner og overvejelser, som jeg kan høre det har påvirket jer andre med. Én skrev, at det var det med at udleve og prioritere sine egne drømme, selvom man er voksen og midt i at tage voksenbeslutninger, og det kan jeg jo egentlig godt genkende. Så TAK! Og nu tilbage til strikketøjet…
Hej venner – her fra weekend-strikkeriet sidder jeg lige og tænker lidt over det hele. Det kender du sikkert godt – om det er strikketøjet eller noget andet, som giver dig tænkerum, så forestiller jeg mig i hvert fald at vi alle har det; tænkerummet altså.
Indtil videre har vi fyldt weekenden max op med samvær og værdsættelse. Der er flere ting, som lige for tiden minder mig om, hvad vi har at være taknemmelige for, og samtidig er mine børn blevet så store nu, at jeg virkelig forstår det, alle siger: “Man har bare sine børn til låns”
Aj prøv lige at hør engang. Jeg skulle bare finde nogle idrætssko til pigerne, men så kom jeg i tanker om, at jeg vist nok fortjener et par nye hvide sneakers, som kan fortrylle mine forårslooks. Hvad sker der så? Jeg finder adskillinge par sneakers, som skråler mit navn af sig, men ender med at købe endnu et par… lyserøde! Fuck altså, er det en lidelse at man ikke kan finde ud af at købe andet end pudderfarvede sko??
Hvorfor gå og være så hård ved dig selv, når du kan rose dig selv en smule? Her er mine tanker om selvros, selvværd og effektivitet. Læs det, det kunne jo være, det smittede af …
Jeg tror, at rigtig mange af os er dårlige til at rose os selv og fejre de små sejre. Det er noget, jeg hører mange sige, og ofte har jeg spekuleret over, om det er Jantelovens stærke indflydelse, der spiller os et pus eller om det mere eksakt er en kvindelig svaghed. Hvad tror du?
Jeg kan i hvert fald konstatere, at det heller ikke er min spidskompetence at rose mig selv for mine opnåede mål, og jeg har besluttet at blive bedre til det. Jeg er simpelthen verdensmester i at sætte mål og delmål, men straks jeg når de mål sættes der bare nye uden egentlig at klappe mig selv på skulderen og markere succes’en. Det betyder nogle gange også, at jeg får fortalt mig selv, at det jeg går og gør, ikke er godt nok, hvilket helt rationelt ikke er rigtigt, tværtimod! Du kender det sikkert og der er ingen tvivl om, at en markering af sejrene booster ens selvværdsfølelse, så det er slet og ret dumhed at springe det punkt over, ikke?!
Jeg tillader mig aller ydmygst at sætte ligestillingsdebatten til tælling – i hvert fald i den form, vi kender. Her er mine refleksioner over ligestilling, balance i hverdagen og alles ret til et arbejdsliv.
Ind imellem lander der en forespørgsel på mit bord, som virkelig får betydning for mig, og denne er en af dem. Da jeg blev bedt om at engagere mig i Europanævnets kampagne “Gør Danmark Større” kunne jeg uden tøven sige ja til opgaven. Sidenhen skulle det vise sig at være ikke uden kvaler. Jeg har så meget på hjerte, når det handler om work-life-balance, at jeg har haft ualmindeligt svært ved at begrænse mig til den flig af emnet, som vil give mening at skrive om netop nu. Jeg håber dog, jeg får udtrykt mig på en måde her og i videoen længere nede, så du rent faktisk tager noget med dig, som du kan bruge – enig eller ej.
Jeg skylder en update omkring juli måneds udfordring, som handlede om organisering af billeder og videoer. Her fortæller om, hvordan jeg holder styr og sorterer mine mange elektroniske billeder.
Jeg har ventet lidt med at udgive indlægget, simpelthen fordi jeg har været i tvivl om, hvad jeg skulle dele med dig, og hvordan jeg skulle illustrere min flid. Jeg har nemlig været i fuld sving, og er det for så vidt stadig. Det er bare en stor mundfuld, og jeg har måtte vælge mine kampe helt fra starten, hvilket endte ud med et fokus alene på 2016. Når der er styr på 2016 forestiller jeg mig til gengæld, at jeg kan kopiere strukturen og simpelthen bare gå igang – måske endda med lidt tid sparet, fordi jeg til den tid har fået gang i en god arbejdsgang. Hvordan er det mon gået hos dig?
God søndag i solskinnet til dig. I dag er dagen, hvor vi skal holde fødselsdag for pigerne med deres venner fra klassen. Vi er godt forberedte, og alligevel kan jeg mærke travlheden i mit hoved. Nuvel, børn forventer jo ikke en parade af gennemførte temaer, det er kun mig heldigvis, men jeg vil så gerne have det til at lykkes fint, når jeg nu trods alt har det så godt planlagt inde i mit hoved.
Aller først skal der lyde en kæmpe stor og temmelig flov undskyldning fra mig til jer! Dernæst er der en fin nyhed til jer, som elsker Snurks humoristiske sengetøj…
Jeg havde fuldstændig misforstået noget, da jeg
Her tjekker jeg ind ganske hurtigt for at annoncere, hvem den heldige er, som skal gå rundt med et par skatte om halsen. Vinderen får nemlig lov at vælge sin egen Treasure Locket og 2 små skatte.
