Udgivet i Skriv en kommentar

Nemme asiatiske nudler med spice & svampe

I dag deler jeg en nem opskrift på nudler med svampe og spice, som vil varme dig og formentlig også blive en hverdagsfavorit.

Hvis der er noget, jeg elsker at lave og ikke mindst at spise, så er det nudelretter. Gerne let spicy, især med lidt crunch og meget gerne cremede og fulde af smag. Denne ret passer perfekt ind under den kategori, og selvom jeg ikke tror den har et navn fra asiatiske himmelstrøg, så er jeg uden tvivl rejst i den retning i tankerne, da jeg smed ting på panden.

Jeg har lavet den adskillige gange her på det seneste og nyder den både som frokost eller som aftensmad, hvor jeg dog supplerer med flere grøntsager eller forårsruller til.

Læs mere Nemme asiatiske nudler med spice & svampe
Udgivet i Skriv en kommentar

Cremet pastaret med svampe – plantebaseret opskrift

plantebaseret pastaret a la stroganoff - vegansk opskrift
links

Det er længe siden, jeg sidst har fået delt en opskrift, men jeg har lige haft så stor succes med en cremet pastaret med svampe, at jeg lovede manden at få den dokumenteret, så vi har mulighed for at gentage den. Dette er en plantebaseret opskrift, så selvom den ligner og føles som en tung, flødet ret, så føles den altså let optagelig og dejlig i maven – selvfølgelig med masser af dyb velsmag og comfort.

Jeg elsker en dyb og “tung” pastaret, men jeg bryder mig ikke om følelsen i kroppen efterfølgende. Jeg har erfaret, at min krop slet ikke er glad for de tunge ingredienser som fløde, men mine smagsløg graver alligevel de der “comforting” elementer, som en cremet og dyb ret giver. Derfor er jeg blevet særdeles glad for at lege med de plantebaserede udgaver af retter, som smager derhenad men ikke efterlader mig med kvalme eller mavepine. Det er jo ren WIN!

Lidt om ingredienserne i denne opskrift

Umami Paste* en genialt at have ved hånden. Det kan for en almindelig dansker lyde lidt eksotisk, men i virkeligheden er det ikke anerledes end at vi eksempelvis har tomatpuré på lager. Du kan også bruge din paste i supper, til ramen nudler og andre saucer. Umami er japansk og betyder vist nok velsmag, så det er en sammensætning af dybde-smage, som ofte er det, der får en ret til at blive ekstra god.

I retten her bruger jeg en vegansk fløde, som jeg synes har den rette sødme og konsistens i forhold til regulær fløde. Naturli Cuisine på havre har 14,4 % fedt, hvilket minder om indholdet i en madlavningsfløde, men denne på havre har langt mindre mættet fedt i sig og en anelse mere protein.

Madkulør er vist nok plantebaseret, men jeg er faktisk i tvivl og har ikke kunne finde opklarende information herom. Madkulør kan sagtens udelades fra retten – jeg bruger blot en smule, fordi jeg synes det gør noget lækkert ved farven, som bliver mere gylden og cremet at se på.

Porrer udmærker sig ved at blive søde og cremede i retten, hvor svampene tilfører protein og masser af dyb smag. Gærflagerne* bidrager med lidt a la det samme som parmesan ville gøre – altså en salt, dyb smag og lidt crema.

plantebaseret pastaret a la stroganoff - vegansk opskrift
plantebaseret pastaret a la stroganoff - vegansk opskrift
plantebaseret pastaret a la stroganoff - vegansk opskrift

Cremet pastaret med svampe – plantebaseret opskrift

Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 250 gram portobello svampe
  • 200 gram porrer eventuelt fra frost
  • 1 spsk Olivenolie
  • 2 spsk Umami Paste
  • 500 ml Cuisine på havre fra Naturli
  • 1/4 dl vand
  • 1/2 tsk løgpulver
  • 1/4 tsk hvidløgspulver
  • Salt og peber
  • 1 spsk soya sauce
  • 2 spsk Gærflager
  • 1 spsk Akaciehonning kan erstattes af rørsukker
  • 500 gram tørret pasta
  • 1,5-2 dl Pastavand

Sådan gør du

  • Snit porrer i fine strimler (frosne porrer kan hældes direkte fra posen)
  • Svampene snittes i forskellige størrelser, hvor de fleste snittes helt fint. En enkelt svamp snittes i større, mundrette, flade størrelser og stilles til side
  • I en sauterpande varmes olien og porrer, svampe og et drys salt tilsættes
  • Steg ved middel varme under omrøring i 4-5 minutter til porrer og svampe er opblødt og begynder at tage farve
  • Tilsæt umami paste, løgpulver og hvidløgspulver og fortsæt med omrøring og stegning i 1-2 minutter
  • Tilsæt nu Naturlig Cuisine og brug lidt vand til at ryste det hele ud af kartonen med
  • Lad retten simre ved lav varme og smag løbende til med friskkværnet peber, soya og honning
  • Kog pastaen i en gryde med vand og øs lidt af pastavandet med over i saucen sammen med gærflager og de tilsidesatte svampe
  • Lad retten samle sig under rolig omrøring og smag til med ekstra soya eller honning, hvis du synes retten mangler sødme eller salt
  • Slut af ved at vende de færdige pastaer over i svamperetten og server straks

Der er faktisk ikke så meget mere at sige. Du skal sådan set bare få indkøbt de ingredienser, du mangler og så kaste dig ud i det. Og ingen grund til at bekymre sig over om det er dumt at bruge penge på de ting, for du kommer til at bruge dem op, når du igen og igen er nødt til at lave den her ret … for det kommer du til.

Del endelig med mig, når du laver retten. Du er velkommen til at tagge mig på Instagram, hvor jeg hedder @dortebak.dk ♥

Udgivet i Skriv en kommentar

Artiskokcreme til din tapas, dine fritter eller bare ovenpå et godt brød

links

Opskrift på top lækker artiskokcreme, som er en slags tapenade til tapasbordet. Den sanger også fantastisk som dyp til søde kartoffel fritter og som spread på dine madder.

Mine børn tigger ofte tapas. Jeg tror ikke helt, de ved, hvad det er, men de elsker et ostebord med godt brød, knækbrød, pesto og ande tapanader. Ikke fordi de spiser det hele, men ideen om at sidde til bords på den måde og kunne smagsprøve forskellige ting, det fungerer altså bare som ren hygge oppe i deres hoveder. Jeg elsker det!

Nu står jeg heller ikke selv i vejen for et tapasbord med gode sager, og jeg overvejer endda, om vi skal gå ombord i aften, eftersom jeg i går lavede den lækreste artiskokscreme, som et møg god på et surdejsbrød med nogle saltede skiver spegespøgelse eller chorizo til. Cremen tager ingen tid at lave og kan sagtens opbevares en uges tid på køl, hvis bare man flytter den i en skoldet bøtte eller glas med låg på.

Læs mere Artiskokcreme til din tapas, dine fritter eller bare ovenpå et godt brød
Udgivet i Skriv en kommentar

Kål vendt i avocado appelsin dressing

Du får her en nem og super smagfuld opskrift på en avocado appelsin dressing til dine januar salater. Den er fed, cremet og fuld af både sød og syrlig smag… perfektion, hvis du spørger mig.

Vinter er kål-sæson, og jeg elsker at bruge kål i mine salater, fordi det mætter så godt og giver en god ro i maven. Efter en juleferie med lige lovligt mange udskejelser, så er jeg altså glad for at vende tilbage til den grønne mad, som ikke ligger tungt i maven. Har du det ikke på samme måde mon?

Her har jeg brugt grønkål, men opskriften jeg deler i dag er faktisk en avocado appelsin dressing, som er uden olie, og som giver fantastisk smag til en hvilken som helst salat. Lov mig at prøve den, og hvis ikke du har succes med at købe avokadoer, så køb dem på frost, så ved du, de er modne og parate til brug.

Husk at læse med om, hvordan du kan forenkle din hverdagsplanlægning med en Familiekalender

Grønkålssalat med avocado appelsin dressing

Antal: 6 personer

Ingredienser

  • 3 stilke grønkål eller en pose med snittet og skyllet grønkål
  • 3 stk appelsiner
  • 1/2 stk squash
  • 3 spsk pinjekerner
  • 2 stk avocadoer
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 spsk vand
  • 1/4 tsk flagesalt

Sådan gør du

  • Blend kødet fra 1 moden avocado med citronsaft, vand, 1 appelsin uden skræl og salt.
  • Bland grønkål og dressing i en stor skål og brug hænderne til at massere kålet, så dressingen fordeles og kålets fibre mørnes.
  • Rist pinjekerne gyldne på en pande og skær appelsiner, avocado og squash i små tern og strimler og anret alle elementer på et fad

Jeg håber, du får glæde af den her simple opskrift og du må meget gerne dele det med mig, hvis du har glæde af den – vis mig hvordan du bruger den og tag mig på Instagram

Udgivet i Skriv en kommentar

Opskrift på lækre søde kartoffel fritter

Her deler jeg en opskrift på søde kartoffel fritter, som jeg langt om længe har fundet en måde at gøre smagfulde og hapsevenlige på. Jeg håber, du vil elske dem også.

Jeg jagter rundt efter evnen til at lave sprøde og velsmagende søde kartoffel fritter. Det er ikke den nemmeste bedrift og jeg har skuffet mig selv en gang eller to. Denne gang lykkes det til gengæld ret godt, og selvom jeg kan perfektionere det yderligere, så vælger jeg nu at dele opskriften med de moderationer, som jeg vil huske mig selv på fremover.

Læs mere Opskrift på lækre søde kartoffel fritter
Udgivet i 4 kommentarer

Morgenmads cookies fulde af fibre

links

Opskrift på fiberrige morgenmads cookies, som altså er geniale at have i en kagedåse til de travle morgener, hvor man lige skal have noget med på vej ud af døren. Opskriften er plantebaseret og dermed fuld af fedtstoffer og fibre, som kroppen elsker at få en masse af.

Tidligere på året introducerede jeg morgenmadsmuffins for jer, så hvorfor ikke også lave morgenmads cookies? Nu var i jo så vilde med de andre, og vi tåler vel lidt variation i både smage og teksturer.

Disse cookies er fulde af fibre, gode olier og de mætter mere end du måske lige forestiller dig. En enkelt koster lige omkring 145 kcal, så du kan nemt snuppe den med på farten sammen med et stykke frugt eller gnavegrønt, eller med en cappuccino til.

Læs mere Morgenmads cookies fulde af fibre
Udgivet i Skriv en kommentar

Cremede risnudler med edamamebønner og blomkål

links

Opskrift på en super nem og hurtigt lavet ret bestående af cremede risnudler med edamamebønner og blomkål.

I dag skal du have en virkelig nem ret, som i den grad emmer af smag og behag. Den tager 8-10 at lave og kræver kun få ingredienser og så smager den af comfort og varme, men er ikke fed og usund.

Jeg kan i øvrigt lige tippe dig om nogle børnevenlige spisepinde, som er gode at have i huset (også hvis du som voksen værdsætter lidt hjælp med pindene). Spisepindende til børn er Rice og købes enkeltvis i valgfri farver*

Læs mere Cremede risnudler med edamamebønner og blomkål
Udgivet i Skriv en kommentar

Risotto med ærter, edamame og citronolie

Vegansk risotto-2693
opskrift risotto uden parmesan
Vegansk risotto-2709
links

Jeg lader det være op til dig, om du laver den veganske udgave med gærflager eller den traditionelle med parmesan – begge dele smager fantastisk! Ikke desto mindre får du i dag en vegansk opskrift på cremet og let risotto med finthakkede ærter, edamamebønner og olie med citronsmag.

Jeg har jo lidt en svaghed for risotto og kunne sagtens spise det dagligt. Jeg har også tidligere delt opskrifter på risotto og speltotto, men med denne opskrift har jeg forsøgt at tage udgangspunkt i det veganske køkken. Ved at erstatte parmesan og smør fjerner jeg samtidig en mængde fedt og gør derved retten mere hverdags-venlig – eller skal vi sige “spis den dagligt-venlig”, ha ha.

Du kan sagtens bare bruge parmesan i stedet for gærflager, så opskriften er temmelig universal og er tænkt som inspiration til dig, som vil lidt flere grøntsager i nogle mættende retter.

Læs mere Risotto med ærter, edamame og citronolie
Udgivet i Skriv en kommentar

Cremet grøntsags sauce a la plantebaseret mac’n’cheese

Her er en opskrift på en cremet pastaret med osteagtig smag, men som ikke gør dig tung efterfølgende. Det her er en plantebaseret opskrift, så der er masser af grøntsager, ingen olie, ingen ost, ingen nødder – faktisk er der lige omkring 40 kalorier i en servering af saucen, selvom du vil tro det er løgn, fordi den smager og opleves som en cremet forkælelse. Jeg kalder den for en vegansk udgave af mac’n’cheese.

Mmmmmm, må jeg lige have lov at sige, at den her ret er MEGA lækker og samtidig meget nem at lave?! Nu har jeg aldrig selv været en mac’n’cheese pige, men ideen om en cremet pastaret med de der nøddeagtige og ostede smage, den står jeg ikke af vejen for, sket ikke hvis den i virkeligheden er baseret på en masse grøntsager frem for fløde og fed ost.

Jeg har altid elsket ost, ikke mindst den cremede tekstur, som osten kan bidrage med, men jeg oplever ofte en kvalme og næste mavepineagtig tung fornemmelse, når jeg har spist mig mæt i de tunge pastaretter, så derfor har jeg ønsket at finde et velfungerende alternativ til at imødekomme længslen efter det cremede, men uden at blive dårlig efterfølgende.

Læs mere Cremet grøntsags sauce a la plantebaseret mac’n’cheese
Udgivet i Skriv en kommentar

Fritteret blomkål a la hotwings

Opskrift veganske hotwings fritteret blomkål
Opskrift veganske hotwings fritteret blomkål
links

En nem måde at få flere grøntsager på er at gøre lidt ekstra ud af dem. Her er en opskrift på fritteret blomkål a la veganske hotwings, som smager lødigt og absolut tilfredsstiller ganen, såvel som maven.

Det her kan godt gå hen og blive en ny besættelse for mig! Fritteret blomkål er overraskende lødigt og man får immervæk kørt lidt kål indenbords. Jeg tør ikke ligefrem påstå, at de er sunde eftersom de bliver stegt i olie, men de kan eventuelt bages i ovnen for at undgå olien – så bliver de bare knap så lødige jo.

Læs mere Fritteret blomkål a la hotwings