Nyhed
Pilletrøjen – Twiddle Sweater
Pilletrøjen er netop blevet relanceret i en version med op til str 4XL. Samtidig er den blevet oversat til engelsk også.
En rummelig trøje, som er sjov i sit udtryk uden at blive ren cirkus. Designet efterlader mulighed for at strikke ekstra længde på, men den anbefalede længde gør trøjen ideel til nederdele og kjoler.
Trøjen strikkes med 3 tråde silk mohair og pyntes med popcorn over skuldrene og overarmen (eller der hvor du har lyst). Antallet af popcorn bestemmer du selv, også om du foretrækker dem placeret på brystet i stedet for på ærmerne. Der er frit spil!