Om Dorte Bak

Jeg, Dorte Bak Askholm, har blogget siden 2011. Mit univers tager især udgangspunkt i nem og sund hverdagsmad, strik og kreativitet samt et rart og velfungerende hjem.

Jeg er mor, hustru og jeg er fuld af taknemmelighed over at kunne arbejde med min egen business, som består af en deltids frisørsalon i vores hjem samt mine sociale medier, som udover bloggen her omfatter:

Mit forhold til følgerne

Jeg har alle dage tilstræbt mig at være i øjenhøjde med dem, som vælger at følge med hos mig. Mange følgere har været med helt fra begyndelsen og kender mig ganske godt, ligesom jeg ved en del om dem og genkender dem i kommentarsporet. Sådan kan jeg bedst lide det – at vi kan spejle os i hinanden, inspirere hinanden og give bekræftelse, trøst og glæde indbyrdes. For mig har bloggen og dens udvikling vist sig at være et fællesskab, hvor jeg har fundet ligesindede indenfor en positiv livsanskuelse, nørdede glæder ved kreative sysler og jeg har lært mange at kende, som også “lider af skabertrang”.

Lidt af mit arbejde

Jeg udgav i 2019 en e-bog, som jeg selv producerede. Bogen “Hverdagsrevolutioner i køkkenet” er en guide til at tænke mere planlægning ind i hverdagsmadlavningen og giver både konkrete tips og værktøjer til prep og planlægning, såvel som opskrifter, der er gode at lade gå igen i en travl hverdag.

I foråret 2020 lancerede jeg Dorte Baks online strikkeskole, som er blevet taget utrolig godt imod. Deltagerne hopper ombord uden forudgående erfaring med at strikke og bliver en del af et lukket fællesskab, hvor de deler udfordringer og succes’er med hinanden og med mig. De modtager video-lektioner og lærer at strikke i eget tempo.

Jeg lærte at strikke som barn, men først i 2017 tog det rigtigt fat i mig. Siden har jeg strikket dagligt og siden efteråret 2018 har jeg udviklet og udgivet mine egne strikkeopskrifter.

Bliv klogere på mine tal og samarbejdsmuligheder her.

 Dorte Bak // CVR-nr.: 35493700

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.