Go Back

Opskrift på vandbakkelser til fastelavnsboller

Antal: 16 stk

Ingredienser

  • 120 gram smør
  • 150 gram hvedemel
  • 3 dl vand
  • 3 stk æg

Sådan gør du

  • I en gryde varmes smør og vand indtil kogepunktet.
  • Når det koger og smørret er smeltet tilsættes melet, som du "slår" sammen til en glat dej med en grydeske.
  • Når dejen samler sig og slipper gryden bør melklumperne alle være udrørt. Stil dejen til afkøling og når den er kold/lun tilsættes æggene. Jeg synes dejen samler sig bedst ved at bruge et piskeris og forsigtigt få dejen til at samle sig.
  • Den færdige dej puttes i en sprøjtepose med tylle (eller en alm. frysepose, som der klippes hul på i det ene hjørne). Sprøjt nu klatterne ud på en bageplade med bagepapir og husk at giv dem lidt højde.
  • De skal bages ved 200 grader i varmluftsovn og det er vigtigt, at du ikke åbner ovnen undervejs. Bag dem 20-30 minutter alt efter størrelsen, så hold øje med dem undervejs. De skal være svagt gyldne, når de er færdige.