Go Back

Opskrift på havregrynskage med hindbær og marengs

Antal: 8 personer

Ingredienser

Havregrynsbund

  • 50 gram kokosolie
  • 125 gram smør
  • 3 stk æggeblommer
  • 250 gram havregryn
  • 50 gram kokossukker
  • 100 gram rørsukker
  • 1 tsk vanillesukker

Hindbærkompot

  • 3 dl frosne hindbær
  • 1 dl vand
  • 1/2 tsk vanillesukker
  • Nip salt

Marengs

  • 3 æggehvider
  • 150 gram fintmalet rørsukker
  • 1 tsk eddike

Sådan gør du

  • Ingredienserne til hindbærkompotten hældes i en tykbundet kasserolle og bringes til kogepunktet.
  • Skru ned for blusset og lad det simre ind til der kun tilbagebliver præcis nok væske til, at den kan hældes over kagen
  • Nu skal du lave bunden. Start med at blende ca. halvdelen af havregrynene til en grov mel.
  • Bland de tørre ingredienser godt sammen i en røreskål og tilsæt æg og smeltet smør og kokosolie. Brug eventuelt et elektrisk piskeris.
  • Fordel dejen i en smurt springform og tryk den godt sammen med bagsiden af en ske.
  • Bag bunden i en forvarmet ovn på 175 grader i 15 minutter og lav imens marengs.
  • Aftør din røreskål med lidt eddike for at affedte den. Pisk hviderne stive.
  • Når hviderne er stive tilsættes eddike og halvdelen af sukkeret. Pisk til sukkeret er opløst.
  • Tilsæt den anden halvdel af sukker og pisk igen til sukkeret er opløst
  • Efter 15 minutter tages bunden ud af ovnen (sluk ikke ovnen). Fordel hindbærkompotten over bunden og fordel herefter marengsen over hele kagen.
  • Stil kagen tilbage i ovnen og skru straks ned til 150 grader. Bag kagen i 25-30 minutter og server den afkølet.