Go Back

Speltotto med svampesauce og grønkål

Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1,5 spsk hvidløgs cremecheese med urter
  • 1 spsk gærflager
  • 1,5 spsk miso pasta
  • 3 dl speltkerner
  • 500 ml vand
  • 1 terning grøntsags bouillon
  • 100 gram Mark champignon
  • 1/4 tsk røget paprika
  • 1/4 tsk gurkemeje
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 dl vasket og hakket grønkål
  • 1/2 squasch

Sådan gør du

  • Kog speltkernerne i en kasserolle, til de er næsten færdigkogte
  • Skær svampene ud i mindre tern og steg dem af ved hård varme på en pande med røget paprika, gurkemeje og olivenolie. Rør gerne rundt i dem løbende, så de ikke svitser
  • Når svampene er reduceret i størrelse og dufter mere, tilsættes 1/4 af vandet med bouillon og miso, som fordeles i retten. Skru ned til medium varme nu
  • Tilsæt yderligere 1/4 vand og lad det hele simre ved nu lav varme.
  • Imens skæres og snittes grønkål og squash, som begge dele skal være fint hakket og stilles klar ved komfuret.
  • Når væsken på panden er reduceret slukkes for blusset
  • Tag 2/3 af svampene, gærflager og 1/4 af det afmålte vand fra i en blender og blend det jævnt
  • Hæld den blendede svampevæske tilbage på panden og tilsæt resten af vandet med de nu kogte speltkerner, grønkål og squash
  • Tænd for varmen ved medium varme og tilsæt creme cheese. Rør løbende i retten, mens den reducerer ind til en mere cremet konsistens og servér den straks herefter.