Online-strikkekursus 3: Lær at strikke strømper

175.00 kr.

Kurset her er for dig, som har styr på ret og vrang og er klar til at nørde med strømpepinde, vendepinde og maskesting. Det er slet ikke så svært, som det måske lyder og du bliver ført grundigt gennem alle steps via videoer og kronologiske lektioner. 

I dette online-forløb modtager du i din indbakke strikkeopskriften til Begyndersokken samt til Rillestrømper. Selve forløbet tager udgangspunkt i Begyndersokken, men jeg synes du skal have mulighed for at strikke flere strømper efterfølgende.

Opskrifterne kan downloades straks efter dit køb og kan enten printes ud eller gemmes elektronisk.

OBS for at lektionerne automatisk kan sendes til dig løbende, bedes du tilmelde dig mit nyhedsbrev ved at vinge det af ved kassen, når betaler. Ønsker du kun at modtage lektioner, og IKKE mine løbende nyhedsbreve, så skriver du det blot i kommentarfeltet

Undervisningen består af:

  • I alt 7 mails direkte i din indbakke, hvor lektionerne beskrives og understøttes af relevante videoer. De sendes alle til dig efter tilmelding, så du kan tage det i dit eget tempo
  • Videoer der viser de forskellige teknikker, som opskrifterne beskriver
  • Indkøbs-guide til at komme igang
  • Svar på dine spørgsmål undervejs
  • Dertil får du links til supplerende videoer undervejs, når jeg synes de giver værdi

OBS! Vær sikker på, at du angiver den korrekte mailadresse, når du bestiller dette forløb, da du modtager strikkeopskrift og efterfølgende information baseret på den angivne mailadresse.

Facebook

Du får mulighed for at interagere med andre strikkeskole-deltagere i en lukket gruppe på Facebook, hvor du kan dele både spørgsmål og resultater. Det er ikke et krav at kunne være med i Facebookgruppen, men det er et positivt og givende fællesskab.

 

Materialer til Begyndersokken

Begyndersokken strikkes i Alpakka Ull fra Sandnes på strømpepinde 4,5 mm (vejledende størrelse). Opskriften er ekstra begyndervenlig fordi pasformen til en hyggesok ikke behøver være så perfekt og fordi arbejdet skrider hurtigt frem på større pinde.

(reklamelinks er markeret med *)

  • Garn: Alpakka Ull fra Sandnes(se i din opskrift hvor mange nøgler á 50 gram, du skal købe til den størrelse, du vil strikke). Til info har jeg strikket mine i farven Kit
  • Strømpepinde str 4,5* – anbefaler 20 cm, men se lige den første video før du køber
  • 2 maskeholdere eller Maskewire* (ikke et must) 
  • Maskemarkører* – udvalget er stort og det er en smagssag, hvad man foretrækker, men jeg anbefaler de pæreformede sikkerhedsnåle til strømpestrik. 
  • 1 stoppenål*
  • 1 målebånd*, (Jeg linker bare til det billigste, men de har et større udvalg af fine målebånd på samme shop)

Beskrivelse

Online Strikkeskolen opstod på forsøgsbasis under den første Corona-nedlukning i foråret ´20. Konceptet blev taget så positivt imod, at jeg besluttede at lave flere forløb og fortsætte med at drifte online forløbene efterfølgende, og jeg kan stolt sige at over 100 begyndere har klikket sig gennem forløbene.

Jeg, Dorte Bak, lærte at strikke som barn, men fik først rigtigt fat i strikketøjet i sensommeren 2017. Jeg strikker dagligt og udgiver mine egne strikkeopskrifter, som er nemme at lære at forstå.