Simpel Sommer Tee strikkeopskrift

45.00 DKK

Strikkeopskrift på en super feminin sommerbluse med en stor udskæring, der både gør den luftig og nem at style over silkeskjorter og kjoler.

Beskrivelse

Simpel Sommer Tee strikkes i en super blød bambus bomuld, og er en feminin Tee med et halvt ærme, der buer på overarmen. Den store udskæring gør blusen luftig og rar på en varm sommerdag, og den kan fint styles med en synlig blondestrop eller end tynd skjorte/kjole under.

Blusen strikkes oppefra, hvor der laves raglanudtagninger. Med vendemasker strikkes en forhøjning over nakken, så blusen ikke glider af skuldrene. Der strikkes også med vendemasker over ærmets ribkant, for at lave den bløde udfasning ned mod armhulen.

Størrelser

XS (S) M (L) XL

Mål

Omkreds over brystet: 84 (95) 102 (107) 114 cm
Længde fra opslagskant i nakken: 43 (43) 44 (46) (46) cm

Der anbefales et bevægelsesrum på 1-5 cm

Materialer

Bambus Bomuld fra Coop (50 gram = 218 meter): 200 (200) 200 (250) 250 gram

Strikkefasthed

21 m / 28 pinde = 10 cm på pinde 4

Vejledende pinde

3,5 mm og 3 mm (rundpind 80), eller den pindestørrelse, der passer med din strikkefasthed

———-

Man kan altid skrive til mig, hvis der er spørgsmål. Der kan skrives på Instagram @dortebak.dk eller mail hello@dortebak.dk. Find alle mine strikkeopskrifter her