Dorte Bak Knitting
Rillestrømper
Rillestrømper
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Strikkeopskrift på strømper, som med rib-riller er super komfortable og fleksible i brug. Strik ensfarvede, med kontrast hæl eller striber - fantasien kan her få frit spil.
Rillestrømper er en simpel, men super behagelig sok, som meget nemt går hen og bliver hele familiens yndlingssok.
Strømperne strikkes oppefra sluttende med tåen, og du har mulighed for at strikke præcis den længde på både fod og skaft, som du ønsker det. Målene i opskriften er vejledende, men prøv forsigtigt at trække strømpen over foden undervejs, så du har en fornemmelse af, hvad der passer dig.
Strømperne kan strikkes i alskens striber og mønstre såvel som helt ensfarvede, så det er en genial måde at opbruge rester af strømpegarn på.
De er i øvrigt svært vanedannende både at strikke og bruge.
Størrelser
1 (2) 3 (4)
Mål
Omkreds på skaftet liggende fladt/udspilet ca: 13/20 (15/23) 17/26 (19/29) cm
Størrelsen bør afgøres af skaftets bredde fremfor skostørrelse, idet strømpen strikkes i den længde, som passer foden, hvor antallet af opslåede masker afgør bredden på strømpen. Der er i opskriften vejledende mål, som du kan gå efter ift. skostørrelser
Strikkefasthed
25 m = 10 cm i glat på pind 3
Vejledende pinde
3,0 mm strømpepinde (eller 80 cm rundpind til magic loop)
Materialer
Strømpegarn, typisk 210 - 220 meter pr 50 gram. Anbefalet garn er Merida fra Lamana, Arwetta fra Filcolana, Jawoll fra Lang Yarns eller håndfarvet Sock
50 (50) 75 (100) gram til et par strømper
Garnforbruget er vejledende, da det i sidste ende afhænger af ønsket fodlængde.
Share




