Online-strikkekursus 2: Lær at strikke lidt mere teknik for begyndere

175.00 DKK

Begynderkurset for dig, som har styr på ret og vrang og er klar til lidt mere teknik – måske har du deltaget på det første begynderkursus “Lær at strikke med Dorte Bak” eller også er du bare parat til at strikke mere end ret og vrang.

I dette online-forløb modtager du i din indbakke strikkeopskriften til Simpel Raglan Tee, som er udviklet til dette forløb, sådan at den introducerer dig for det mest basale teknik, som du har brug for at kunne til rigtig mange andre strikkeopskrifter.

Opskriften kan downloades straks efter dit køb og kan enten printes ud eller gemmes elektronisk.

Derudover inviteres du ind i en lukket Facebookgruppe, hvor undervisningen kan drøftes, resultater og udfordringer kan deles og hvor der kan stilles spørgsmål undervejs.

Undervisningen består af:

  • I alt 10 mails direkte i din indbakke, hvor lektionerne beskrives og understøttes af relevante videoer
  • Videoer der viser de forskellige teknikker og overgange, som opskrifter udsætter dig for
  • Indkøbs-guide til at komme igang
  • Svar på dine spørgsmål undervejs
  • Dertil får du også videoer med nødhjælp, som du kan læne dig op ad, når du løber ind i udfordringer undervejs

OBS! Vær sikker på, at du angiver den korrekte mailadresse, når du bestiller dette forløb, da du modtager strikkeopskrift og efterfølgende information baseret på den angivne mailadresse.

Facebook

Du får mulighed for at interagere med mig såvel som andre strikkeskole-deltagere i en lukket gruppe på Facebook, hvor du kan dele både spørgsmål og resultater med os andre. Det er ikke et krav at kunne være med i Facebookgruppen, men det er et positivt og givende fællesskab. Er du ikke på Facebook, så sender du blot en mail til mig, når du har spørgsmål undervejs.

Om Simpel Raglan Tee

Simpel Raglan Tee er en klædelig Tee, som er gjort begyndervenlig at gå til. Blusen kan strikkes i str. XS (S) M (L) XL og strikkes i Alpakka Ull fra Sandnes på pinde 4,5 mm og 5,5 mm (vejledende størrelse).

Du kan læse mere konkrete informationer om mål, størrelser og garnforbrug her

Beskrivelse

Jeg, Dorte Bak, lærte at strikke som barn, men fik først rigtigt fat i strikketøjet i sensommeren 2017. Jeg strikker dagligt og udgiver mine egne strikkeopskrifter, som er nemme at lære at forstå.