Det burde jo være en selvfølge, men faktum er at mange slet ikke kender til oprindelsen af det garn, de køber.

Dyrevelfærd bør sættes i højsædet hos garnproducenterne, og derfor vil jeg her fortælle dig, hvad det betyder, når garnet er mulesingfrit

Mulesing er en barbering af hudfolderne i enden på fåret. Ved at skære hudfolden væk, dannes der i stedet arvæv, som gør at hudfolderne ikke længere bliver et sted til spyfluer at lægge æg.

Desværre er det meget smertefuldt for fårene at få hudfolden fjernet, hvilket ofte gøres uden bedøvelse. Det tager ydermere flere uger for såret at hele op, og det risikeres således at der går infektion i såret.

Problemet er især stort i New Zealand og Australien samt i Syd Afrika, men flere steder er det gjort forbudt, ligesom man arbejder på at finde andre løsninger.

Vil du købe mulesingfrit garn, kan du spørge din garnforhandler, læse bag på banderolen af det garn, som du kigger på og du kan som regel også finde information på garnproducentens hjemmeside.