0
Søgeresultater for

bullet journal

Bullet Journal Planlægning

Derfor bruger jeg stadig min Bullet Journal

Er der mon andre af jer, som elsker at føre bullet journal? At føre kalender på den her måde, kan i hvert fald tilpasses på så mange måder, og det er også netop det, jeg mest elsker ved konceptet. Her viser jeg hvilke layouts, jeg bruger i min Bullet Journal her ved årets start.

At jeg kan udleve min fetish for office supplies og notesbøger er bare en ekstra bonus, ha ha!

Det er nu halvandet år siden, jeg skrev det første blad i min egen bullet journal, og jeg har forsøgt mig med alle mulige trackers, stilarter og sidelayouts. Har du fulgt min bullet journalrejse nogenlunde tæt, ved du også at jeg har haft den lagt på hylden i en periode, hvor jeg synes, det blev forvirrende og tidskrævende. Det seneste halve år har imidlertid fundet en form, som fungerer helt optimalt for mig. Jeg har designet nogle layouts, som jeg genbruger i længere perioder, og så laver jeg ikke dag til dag-planlægning, men arbejder i stedet med generelle overblik. På den måde skal jeg ikke hele tiden finde tid til at tegne nye sider, og jeg sparer en del på papiret, fordi jeg genbruger siderne i et større omfang. Vi kunne næsten kalde det for bæredygtigt bullet journaling.

Læs mere
Bullet Journal Planlægning

Simpelt Bullet journal setup til resten af 2018

Her deler jeg en super simpel, men effektiv og motiverende måde at drive Bullet Journal kalender på. Et layout som er nemt at kopiere og gå igang med og dermed også meget begyndervenligt.

Det er noget tid siden, jeg har delt min Bullet journal glæde med jer, men det betyder ikke, at den ikke stadig har en kær plads hos mig. Tværtimod! Jeg bruger den stadig, men den skifter rolle for mig løbende, som mine behov ændrer sig – præcis som det jo er meningen med en Bullet Journal. Læs mere

Bullet Journal Planlægning

DIY clips og min bucket list til Bullet Journal

Man kan godt bruge flere bogmærker end den ene snor, der sidder fast på kalenderen, så her er et tip til en super nem DIY. Lav dine egne clips med stofdutter, så har du altid nok til alle dine gode lister. Jeg deler også min liste over ting, jeg gerne vil udvide mit penalhus med for at kunne lege mere med farver og skrifttyper.

Den er så lille bitte og alligevel er I så mange, der har fået øje på den. Den lille clips, som i virkeligheden ikke er en den, derimod en dem i pluralis. De er hjemmegjort med clips og satinbånd fra Søstrene Grene og de tager ingen tid at lave, så her forsøger jeg at tydeliggøre hvordan. Læs mere

Bullet Journal Planlægning

3 måneder med min Bullet Journal

Jeg vil i dag dele mine foreløbige gode og mindre gode erfaringer og vise jer, hvordan mine foretrukne sider ser ud i min Bullet Journal.

Jeg får en del spørgsmål omkring Bullet Journaling, ligesom jeg kan se, at mine BuJo-videoer bliver besøgt og delt flittigt. Mange har fået øjnene op for konceptet og jeg selv er jo stadig også nybegynder og derfor igang med at gøre mine egne erfaringer. Læs mere

Bullet Journal Planlægning

3 simple layouts til din Bullet Journal

Går du stadig og samler mod til at komme igang med din egen Bullet Journal, så giver jeg dig her 3 eksempler på nemme og simple layouts, som du kan bruge til dine ugentlige setups. Det nemmeste er lavet på et par minutter!

Jeg ved, at flere af jer også bruger en Bullet Journal, nogle har sikkert gjort det i lang tid før jeg overhovedet opdagede det, men i hvert fald vil jeg bare sige, at jeg elsker samhørigheden, jeg mærker omkring det. De gode, værdifulde inputs fra dig, som har erfaring, og muligheden for at inspirere og motivere andre til at komme igang. Det er så givende, og samtidig elsker jeg min egen Bullet Journal mere og mere efterhånden som jeg lærer den at kende. Pudsigt nok er det sidste, jeg føler jeg mangler forståelse for faktisk de nøgletegn, som hele systemet er bygget op omkring. Jeg bruger mine egne tegn lige nu, hvor mit fokus mere ligger i at få vanerne med kalenderen op at køre. Og det tager også tid – mine dage ser så forskellige ud alt efter om jeg står i salonen, holder fri eller har computerdag. Det er tydeligt, at salondagene ikke er BuJo-dage, så særligt de dage skal jeg have styr på mine vaner omkring to do’s. Generelt fungerer det dog fortsat ret godt og jeg er glad for den ro, som den gode planlægning bringer ind i vores hverdag herhjemme.

Jeg hører det stadig fra mange af jer, at I er bange for ikke at kunne lave jeres kalender pæn. Derfor viser jeg her 3 forskellige layouts til et ugentligt setup – alle 3 er simple og laves uden særligt kreativt talent, det garanterer jeg. Læs mere

Bullet Journal Planlægning

Til din Bullet Journal, hvis du ikke er kreativ

Her får du et par brugbare tips til nemt at lave din egen Bullet Journal uden at være kreativ, dygtig til at tegne eller at have en masse ekstra tid på hænderne. BuJo er nemlig for alle, der gerne vil struktur…

Ihhh altså hvor er I mange, som har reageret, læst, set og spurgt til mine forskellige opslag omkring min Bullet Journal. Fedt at høre fra jer, som allerede er igang og vil videregive erfaringer! Fedt at se så mange af jer, der helt spontant gik ud og købte bog og tusser allerede i går! Vi er jo et community 😉

Flere har skrevet forskellige kommentarer, som indikerer en vis præstationsangst derude, så jeg har ryddet dagens spalteplads her på bloggen for at give et par ekstra tips og en venlig opsang. Jeg håber det visker den sidste tvivl og præstationsangst væk hos mange af jer. Læs mere

Bullet Journal Få styr på dit hjem Planlægning

Få styr på hele dit liv med en Bullet Journal

Intro til Bullet Journaling! Er du vild med notesbøger, fede tusser og med orden, så vil du stensikkert elske denne måneds input i månedsudfordringerne. Her deler jeg en video og fortæller hvordan, du laver din egen Bullet Journal, hvis du er begynder.

Månedsudfordringerne plejer at omhandle boligen, men denne måned smider jeg noget helt andet i puljen. Det er dog et koncept, som du nemt kan bruge til også at nå dine mål om et velfungerende hjem. Samtidig betyder det også, at vi kan snuppe en måned ekstra til at komme videre med juli-udfordringen, som jeg vel næppe er den eneste, der kan bruge?

Jeg har lavet mit livs første Bullet Journal og er temmelig begejstret for at arbejde med konceptet, som er fleksibelt og kræver en vis vedholdenhed. Jeg er helt sikker på, at jeg vil få større succes med at ændre dårlige vaner og nå mine mål, når jeg løbende tvinges til at skriftliggøre ambitioner og resultater. Jeg er begejstret, at jeg allerede har brugt rigtig meget tid på research, lavet min egen og startet en ny forhåbentlig tilbagevendende video-tradition op. I videoen her fortæller jeg mere om, hvad en Bullet Journal er og hvordan jeg har valgt at gribe min an. Jeg viser dig samtidig siderne i min personlige kalender, så du kan lade dig inspirere til dig egen Bullet Journal – hvis du da har mod på det? Læs mere

Bullet Journal Madplan Planlægning

Mine hofretter, som gør hverdagsmaden nem og smagfuld

Det er vist lidt af en kæphest for mig, og garanteret også for dig – om ikke andet fordi det er noget, du gerne vil blive bedre til. Det handler om madplanen i dag og jeg deler her mine hofretter, som gør hverdagens måltider nemmere at eksekvere på og samtidig sikrer os en variation i sunde måltider.

Da jeg delte mine ikke-udfyldte sider til min bullet journal, fik jeg efterfølgende mange spørgsmål til siderne, hvor jeg holder styr på vores hverdagsmad. Ligesom jeg for nylig delte min meal prep, tænker jeg, at nogle af jer sikkert gerne vil se lidt med på sidelinjen, når det handler om at holde styr på hverdagsmaden. Du kan nemlig vinde utrolig meget ved at være lidt struktureret omkring madplanlægning, og hvem vil ikke gerne skabe sig de letkøbte hverdagsrevolutioner?

Læs mere
Bolig Kvindeliv Planlægning

Kom godt fra start i det nye år med disse guides

Der er mange måder at vælge at være fokuseret på, og én ting er sikker og vist: Du skal udvælge et max to temaer, hvis du vil opleve en succesfølelse. Her får du tips og guides indenfor 3 store overskrifter: Ryd op og organiser dit hjem, Få succes med din livsstilsændring og vægttab og Planlæg din hverdag og få overskud

Gennem de senere år har jeg delt mange former for inspiration til dig, som gerne vil have styr på dit hjem, din hverdag eller din livsstil, og derfor tænkte jeg, at det var oplagt at samle trådene i et enkelt indlæg, sådan at du ikke selv skal lege detektiv her på siden.

Få styr på hele dit hjem med disse guides

I 2017 startede jeg et år op med månedsudfordringer primært med fokus på at rydde op i vores hjem. Det endte med at blive en stor mundfuld, så jeg kom ikke igennem alle måneder, MEN det var en kæmpe succes alligevel. Hvorfor? Simpelthen fordi, jeg gjorde det på præcis denne måde – fordi det betød en seriøs tilgang til projektet, fordi det blev gjort overskueligt, og fordi jeg gjorde mig umage.

Ved du hvad? Langt det meste holder stadig – garderoben får en tur cirka hvert halve år, men jeg holder den samme orden stadig. Strukturen i køkkenet er et HIT og holder stadig. Jeg kan derfor kun anbefale dig at gå igang, men følg nu guiden, så du ikke mister modet allerede fra starten.

Du finder det første indlæg, hvor konceptet bag “Få styr på dit hjem” forklares her og hele serien af indlæg og videoer under kategorien “Guide: Får styr på dit hjem”

Få succes med en sundere livsstil

Personligt har det krævet mange forskellige forsøg og tiltag, før jeg fandt min rette “velvære-hylde”, men jeg føler jeg er landet nu. I foråret 2018 tog jeg et alvorligt kig indad, så mine dæmoner i øjnene og satte mine mål. Det handler alt sammen om at finde den RETTE MOTIVATION, så man ikke oplever så meget slinger i valsen, og jeg tror på, at hvis man starter det rigtige sted og virkelig ønsker sig selv det bedste, så kan man også vende skuden.

Vil du også opnå nogle selvkærlige resultater i 2019, så hop med mig på min rejse – jeg er ikke i mål, så mit fokus er der stadig, hvorfor du også kan forvente flere indlæg i rækken om motivation, sundere opskrifter osv.

START HER: Læs dig til den rette motivation til at få en sundere livsstil

Tjek dernæst de andre indlæg og videoer ud fra kategorien “Sund og selvkærlig” og husk også opskriftsarkivet med både nem hverdagsmad og masser af salater

Planlæg dig til en flyvende hverdag

Der skal ingen tvivl være om, at min helt store kæphest, det er hverdags-planlægningen. Jeg hader, når jeg selv ryger af sporet, hvilket jeg naturligvis gør fra tid til anden (hey, I’m human). NÅR planlægningen kører, så fylder den ikke ret meget, og det bringer kæmpe tilfredsstillelse overskud i hverdagen. Derfor er det også på agendaen hos os her i det nye år, og jeg tænker, det garanteret også gør sig gældende hos jer andre?

På bloggen har jeg gennem tiden delt mange forskellige metoder som inspiration, og personligt benytter jeg en kombi af de forskellige metoder. Her finder du en liste over relevante og brugbare indlæg og videoer, som du kan se nærmere på, hvis du vil inspireres til at strukturere din hverdag bedre:

Snyd i øvrigt ikke dig selv for gæsteartiklerne af Familievejleder Christina Drachmann, som deler ud af sin faglige viden og erfaring fra familieområdet. Der er brugbare tips og små videns-aha-oplevelser, som du har brug for, hvis du har børn

Lad mig endelig høre fra dig, hvis du ønsker nogle bestemte temaer behandlet her på bloggen den kommende tid – det kan være, du virkelig gerne vil se opskrifter, have indblik i min aktuelle planlægningssituation, høre hvor jeg får inputs fra eller noget andet? 

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram