Chunky Drømmesweater ENGLISH knit pattern

Chunky Drømmesweater

Sizes
XS/S (ML) XL

Circumference body: 130 (145) 155 cm
From top of shoulder to bottom hem: 51 (51) 54 cm

A positive ease of at least 20 cm is recommended.

Materials
250 (300) 350 grams Puno fra Gepard

Gauge
10 Sts  = 10 cm in seed stitch on size 9 with 1 strand Puno

Needles
Circular needles size 9 mm og 8 mm (80 cm and optionally 60 cm for the sleeves)

Udgivet i Skriv en kommentar

Ofte stillede spørgsmål til Chunky Drømmesweater

Chunky Drømmesweater
begyndervenlig strikkeopskrift chunky drømmesweater

Her er en opsamlings FAQ med svar på de spørgsmål, som jeg får oftest til Chunky Drømmesweater. Trøjen er jo en begyndervenlig strikkeopskrift, men man kan sagtens brænde inde med tvivl og spørgsmål, når noget er nyt. Jeg deler her både mere info om garnforbrug, farvevalg og strikning af halsens åbning.

Siden jeg fik mulighed for at donere min strikkeopskrift på Chunky Drømmesweater til Red Barnet (samarbejdet er nu afsluttet), så har jeg fået utroligt mange henvendelser fra flere af jer, som har købt opskriften og kastet jer ud i arbejdet. Jeg kan fornemme at mange nybegyndere har ladet sig friste, og jeg synes simpelthen det er så mega sejt at så mange har haft mod på at gå igang. Det er heldigvis også en super begyndervenlig strikkeopskrift.

Som det jo gælder med alting nyt, så opstår der spørgsmål til hint og dat, så her kommer jeg lige med lidt generelle forklaringer og henvisninger, som vil besvare de fleste af jeres spørgsmål. Og hvis ikke, så skal I selvfølgelig bare spørge mig.

Læs mere Ofte stillede spørgsmål til Chunky Drømmesweater
Udgivet i 2 kommentarer

Sådan strikker du forskellige udtryk på din Chunky Drømmesweater

links

Der er en del af jer, som kredser omkring Chunky Drømmesweater* for tiden, og et hyppigt spørgsmål går på, hvilken størrelse, jeg har strikket mine i. Derfor er jeg her i dag med en lille update, omkring størrelser og viser også hvor stor forskel der er på udtrykket alt efter garnvalg.

Læs mere Sådan strikker du forskellige udtryk på din Chunky Drømmesweater
Udgivet i 1 kommentar

Ny (forbedret) udgave af Chunky Drømmesweater

links

Et lille pip her fra bag skærmen, hvor jeg generelt ikke får tilbragt så meget tid disse dage. Vi har vist alle lidt travlt medet blive klar til jul, mon ikke?!

Jeg melder ind i dag med en hurtig opdatering, fordi jeg har opdateret strikkeopskriften på Chunky Drømmesweater*, som frem til nytår ligger i webshoppen sammen med den første udgave. Det betyder, at du frem til nytår kan købe strikkeopskriften til sædvanlig pris, men hvor begge udgaver medfølger. Fra 1. januar vil det kun være den nye udgave, som ligger til salg.

Læs mere Ny (forbedret) udgave af Chunky Drømmesweater
Udgivet i Skriv en kommentar

Garnforbrug og strikkefasthed til Chunky Drømmesweater i sommerudgaven

links

God lørdag morgen – jeg tjekker faktisk bare hurtigt ind for at dele med dig, at jeg har opdateret indlægget med strikkeinfo om denne pastelgule sag. Det er min yndlingstrøje for tiden – den er simpelthen så rar at tøffe rundt i, og selvom den er hyggelig ser den ordentlig ud som del af et outfit.

Læs mere Garnforbrug og strikkefasthed til Chunky Drømmesweater i sommerudgaven
Udgivet i 14 kommentarer

Farverne til min Chunky Drømmesweater

links

Wau, hvor har I godt nok taget fint imod min seneste strikkeopskrift, Chunky Drømmesweater, så tak for det! Trøjen er helt vildt nem og hurtig at strikke, og det er måske netop derfor, I er så mange, der har klikket forbi den – eller måske er det bare farverne, som gør jer glade, ligesom de gør mig?

Trøjen har været min favorit, siden jeg hæftede de sidste ender – den er så nem og rar, og fordi den er så stor og rummelig, så oplever jeg ikke varmen lige så nærgående som mange af mine mere nærtsiddende trøjer – det er faktisk lidt en win for mig, må jeg tilstå.

Apropos farver, så er det præcis derfor jeg bruger blogplads i dag, fordi mange spørger til farvekoderne, og dem deler jeg gerne. Den ene af dem – den der hedder appelsin sorbet – laves vist ikke længere, så der skal man på jagt, men lav en google search på Camarose snefnug, så kommer der flere forhandlere op, hvor du kan se, hvem der evt. har farven på lager endnu. Og ellers så findes der heldigvis rigtig mange andre fine farver i serien.

Læs mere Farverne til min Chunky Drømmesweater

Flettetrøjen strikkeopskrift str. 4-10 år

Størrelser

(4) 6 (8) 10 år

Mål

Omkreds på blusen (60) 66 (76) 82 cm
Fuld længde inkl rib (44) 48 (52) 56 cm

(Bevægelsesrum på 5-15 cm anbefales)

Materialer

Arwetta fra Filcolana (50 gram = ca. 210 m): (150) 150 (200) 200 gram
Tilia fra Filcolana (25 gram = ca. 210 m): (75) 100 (100) 100 gram

Håndfarvet garnalternativ med farveskift: Socks fra Sysleriget (100 gram = ca. 425 m)

Strikkefasthed

21 m = 10 cm i glat på pinde 4 med 1 streng af hvert garn

Vejledende pinde

Rundpinde 3 mm og 4 mm (begge 60 eller 80 cm lang) Strømpepinde 3 mm til ribkanterne på ærmer (eller magic loop)

———-

Man kan altid skrive til mig, hvis der er spørgsmål. Der kan skrives på Instagram @dortebak.dk eller @dortebak_knitting samt på mail hello@dortebak.dk. Find alle mine strikkeopskrifter her

Begyndersokken strikkeopskrift – one size 6-12 år og one size voksne

Størrelser
One Size str 6-12 år (str 36-42)

Materialer
Cashsock Chunky fra Gepard, 100 gram = 183 m:
75 gram (100-125 gram)

Garnforbruget er nok til 2 sokker

Strikkefasthed
I glat på pinde 4,5 før opskyl:
18m = 10 cm

Vejledende pinde
4,5 mm strømpepinde
———-

Man kan altid skrive til mig, hvis der er spørgsmål. Der kan skrives på Instagram @dortebak.dk / @dortebak_strik eller mail hello@dortebak.dk. Find alle mine strikkeopskrifter her

Udgivet i Skriv en kommentar

Strik og støt Red Barnet

Så man kan simpelthen strikke (måske endda en julegave) og samtidig støtte Red Barnet, som arbejder dedikeret for at skabe tryghed for børn i hele verden? Jep, jeg har nemlig lavet det fineste samarbejde med Red Barnet, som jeg allerede nu kan tanke jer for at have støttet så flot op omkring.

Meget kan man sige, at strik er godt for, men at du kan strikke og samtidig støtte en god sag, det skal godt nok have sin taletid, synes jeg. I hvert fald må jeg da tilstå, at jeg er opfyldt af glæde og stolthed over at præsentere netop det her samarbejde, som jeg har indgået med Red Barnet.

I en periode frem til årsskiftet har Red Barnet nemlig fået lov til at sælge min strikkeopskrift på Chunky Drømmesweater (gå til strikkeopskriften på Red Barnets webshops her), hvor beløbet altså går til den gode sag. Du bestemmer selv prisen, dog skal du minimum give 9 kr, når du køber opskriften, som du modtager i form af en pdf. Alle beløb bliver en værdifuld andel af den gode sag, men støtter du med bare lidt mere en 9,- kr. kan du konkret byde ind med eksempelvis 50,- kr, som svarer til 1 uges mad til et nødlidende barn, eller 30,- kr, som svarer til et varmt tæppe.

Hvis ikke du strikker eller har lyst til at købe strikkeopskriften, så kan du selvfølgelig støtte Red Barnet alene med et bidrag eller ved køb af nogle af de andre ting fra Red Barnets webshop. Personligt synes jeg at deres mandelgave, som er et mandelgavespil lavet i samarbejde med Louise Dorph er en super god ide.

Det er jo skønt at man kan støtte op om en god sag samtidig med at man holder sig selv beskæftiget med noget rart, som man måske alligevel havde tænkt sig at gøre. Måske det endda kan strikke trøjen som en julegave!

I dette indlæg kan du se farvekoderne til de forskellige striber på den pastelfarvede udgave

Chunky Drømmesweater er i udgangspunktet ensfarvet, men du kan nemt lave striber og personligt udtryk med at lege med forskellige garntyper eller farver. Jeg har både strikket den i Camaroses Snefnug, Drops Air, Filcolana Anina med dobbeltråd og Filcolana Merci med 2 tråde af Filcolana Tilia. Det er super sjovt at lege med udtrykket og eftersom selve opskriften er så begyndervenlig, så kan selv den mest uerfarne strikker få succes med den her strikkeopskrift.

Hvad går donationerne til Red Barnet til?

Red Barnet arbejder for børns rettigheder og tryghed. Det gør de både i Danmark, hvor de engagerer sig i forebyggelse af mobning, etablerer ferielejre for børn, der lever med få midler, såvel som at de hjælper i udlandet, hvor de rykker ud med mad, vand og medicin i katastroferamte områder. De bekæmper seksuelle overgreb på børn, børneægteskaber og hjælper børn på flugt…

Hvis du vil vide mere om de forskellige konkrete tiltag, som Red Barnet er involveret i, så kig forbi deres hjemmeside, hvor du finder langt mere information, end den jeg kan fylde ind i indlægget her (hvorom jeg virkelig brænder for at viderebringe det).

TAK fordi du læste med hertil – jeg ved, at du er nået til bunden af indlægget, fordi du også brænder for at gøre en forskel